En tidl. landmand skriver i dag følgende sarkastiske indspark i miljødebatten:
”Jeg er 73 Ã¥r og var landmand til for 17 Ã¥r siden. Takket være internettet har jeg fundet ud af, at jeg har lidt af ”monopathofobi”, angst for dødelig sygdom.
Den opstod for cirka 25 Ã¥r siden, da jeg som landmand dagligt i alle medier blev belært om, hvor farlige ”sprøjtegifte” var for helbredet gennem indtagelse af drikkevand. Da jeg og titusindvis af andre landmænd ved praktisk brug af ”giftene” gennem mange Ã¥r havde været udsat for 10.000 gange værre pÃ¥virkning hvert Ã¥r, end den almindelige forbruger bliver udsat for ved et helt livs brug af drikkevand, skulle jeg jo sÃ¥ kunne se frem til et endda meget kort liv. Ingen rar tanke. Vi sad jo dér pÃ¥ den lille Ferguson helt nede ved jorden i en sky af ”gifte” mange timer om Ã¥ret, ofte i skjorteærmer eller bar overkrop.
Sygdommen der især var slem i Svend Aukens tid som miljøminister, har været i ro et par Ã¥r, men er – med en ny Auken som minister – blusset op igen.
Helt galt blev det sÃ¥ for et par dage siden, da jeg hér i avisen læste Torben Hansens indlæg om drikkevand. SÃ¥ jeg gik til computeren, søgte pÃ¥ ”levealder efter erhverv”, hvor jeg – ikke overraskende – kunne se, at selvstændige landmænd har en dødelighed, der ligger pÃ¥ 69% af alle erhvervsgrupper.
Og i gruppen af ufaglærte traktorførere i landbruget, der mere end nogen andre har været i kontakt med de sÃ¥kaldte gifte, 32% under gruppens gennemsnit – der er 11% over alle gruppers gennemsnit – mens matroser, der har levet livet i den friske havluft, har en dødelighed, der er 90% over.
Disse tal viser, at ”sprøjtegifte”, der rettelig bør betegnes som plantebeskyttelsesmidler, Ã¥benbart ogsÃ¥ har en beskyttende virkning pÃ¥ mennesker. Min ”monopathofobi” er pludselig helt helbredt.”
Kilde: Skrevet af Mogens Høg Andersen fra Stevnstrup i Randers Amtsavis d. 6. december.
/Bjarke & Rex.