Dette indlæg handler om måder at straffe på. Det er De Radikales retsordfører, der skriver:
”Det er vigtigt at spørge sig selv om, hvorfor vi straffer kriminelle. Og især om hvad konsekvensen for samfund, offer og gerningsmand oven pÃ¥ en straf bliver.
Straf mÃ¥ aldrig blive et spørgsmÃ¥l om hævn eller gengældelse. Straf skal samlet set være en fordel for samfundet. Derfor er det min mærkesag ikke at straffe hÃ¥rdere – men i stedet at straffe klogere.
Fængselsstraf er og skal være sidste udvej. Straf skal kunne resocialisere og forebygge. Og netop forebyggelse er noget, vi sætter højt på dagsordenen.
En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at tilbagefaldsprocenten for kriminelle er markant lavere for dem, der blev idømt samfundstjeneste, end for dem, der blev idømt ubetinget fængsel.
Denne forskel viser klart, at vi skal gentænke vores måde at straffe på. Vi må og skal ikke straffe bare for at straffe. Vi skal straffe for samfundets bedste, og hér er mere samfundstjeneste vejen frem.
Det bidrager direkte til samfundet, resocialiserer den kriminelle og rent psykologisk giver det den straffede en følelse af at give noget tilbage til samfundet. Det er ikke symbolstraffe. Det er straf, der virker.”
Kilde: Skrevet af R-retsordfører Jeppe Mikkelsen i Århus Stiftstidende d. 27. november.
/Bjarke & Rex.