Tilfredsheden med ældreomsorgen i Syddjurs er ikke så stor, som den kommunale ansvarlige for området selv tror. Det mener i alt fald en mand fra Hornslet, der skriver:
”Jeg kan igen læse, at Ninna Thomsen - formand for ældreplejen - forklarer en borger, der beretter om utilfredsstillende oplevelser, at vedkommende er "Den eneste ene", der er utilfreds.
Som dokumentation bruger Ninna Thomsen bl.a. "de mange positive tilkendegivelser, der næsten hver uge kan ses i lokalaviserne". Et argument, som jeg selv er blevet mødt med, da jeg ville fortælle om et dårligt møde med Ældreplejen i Syddjurs Kommune.
Tilkendegivelserne i lokalaviserne kan jeg ikke finde, men jeg oplever, at det er et meget nedladende argument overfor en borger.
Mit håb er, at Ninna Thomsen fremover vil forsøge at modtage klager på en for kommunens vedkommende konstruktiv måde og en for borgeren værdig måde."
Kilde: Skrevet af Bigger Fischer fra Hornslet i Lokalavisen d. 24. november.
/Bjarke & Rex.