Det er ikke hver dag, man læser en god historie om det danske sygehusvæsen – det er helt forkert, fortæller en dame fra Randers om i dag:
”Nu læser vi desværre en del negativt omkring sundhedssystemet. Med respekt for dem, der oplever det, men ogsÃ¥ at det kun er dét, vi læser i avisen og ser i nyhederne.
Derfor vil jeg gerne bidrage med en meget positiv historie. Jeg har været så uheldig at få en kræftknude i hovedet, som desværre ikke kan opereres væk. På dén måde stifter jeg bekendtskab med sundhedsvæsenet, og det er meget positivt med mig som patient i centrum.
Det hele starter d. 10. august 2010. Jeg får ubehag og kommer på Randers Sygehus med 112. Umiddelbart finder de ikke noget dén dag, og jeg kommer hjem igen dagen efter.
D. 16. august oplever jeg det samme, og så går hjulene i gang. Efter en MR-scanning kontakter de Århus Universitetshospital samme aften. I perioden d. 16.-21. august er jeg til undersøgelser, og d. 23. august åbner de mig og tager vævsprøver af knuden. Da visser det sig, at det er kræft, og at de desværre ikke kan fjerne den på grund af placeringen.
Så går det stærkt. Få dage efter begynder jeg en strålebehandling, hvor jeg er i Århus hver dag i seks uger. Hver gang jeg kommer, er der sat 15 minutter af til samtale omkring, hvordan jeg har haft det efter dagen før. Er der problemer, drøfter de det, mens jeg får stråler, og jeg får svar efter behandlingen. Efter strålebehandlingen åbner de mig igen, da den er vokset, og jeg får fjernet dét, den er vokset.
De er klar til at åbne mig med det samme, men af private årsager vil jeg gerne vente lidt ekstra dage, og dét bud, jeg kommer med, modtager de, og det bliver, som jeg gerne vil have det.
Umiddelbart derefter skal jeg starte på kemobehandling.
Det korte af det lange forløb er, at jeg er til jævnlige samtaler. Oplever jeg, at har jeg behov for en samtale udover de planlagte, er de klar. Ringer jeg derud, bliver det behandlet med det samme. Er der behov for, at de ringer tilbage, sker det inden for ganske kort tid. Hér taler jeg om samme dag og ofte indenfor en time.
Dét, der også fungerer perfekt, er hospitalets samarbejde med Randers Sygehus, min egen læge, min tandlæge og sundhedscentret i Randers. Dét er til topkarakter. Jeg har givet samtykkeerklæring om, at de må snakke om mig, hvis der er behov, uden de skal hente tilladelse fra mig hver gang.
Når jeg skal til samtale, undersøgelser og blodprøver er der stort set ingen ventetid i venteværelset, og jeg er så heldig at møde de samme læger. De arbejder i teams, og er det en anden læge end sidst, men én fra teamet, har de sat sig ind i min journal, og på dén måde oplever jeg også samarbejdet i teamet, og dét er jo utroligt positivt.
Jeg får kopi af min journal, fordi jeg gerne vil have det. Det er ikke på grund af mistillid, men for at jeg selv kan bidrage. Det er en hjælp for mig, da man ofte til samtaler kun hører dét, man vil høre, og derfor er det dejligt at kunne læse sammenhængen på tryk.
Selv om jeg gerne havde været foruden dette forløb, er jeg glad for denne forståelse og for samarbejdet.
Store roser til systemet, og jeg er sikker pÃ¥, andre oplever det samme. Dette er for, at aviser og nyheder ogsÃ¥ fÃ¥r en positiv oplevelse trykt.”
Kilde: Skrevet af Anette Jakobsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 10. november.
/Bjarke & Rex.