For 117. gang skriver vindmølleskeptikeren fra Hedeskov v. Ryomgård imod kæmpe landmøller. Denne gang er det de samfundsmæssige omkostninger, han skriver om:
”Det er en ren underskudsforretning for samfundet af opstille vindmøller pÃ¥ land. Det er meget billigere – og meget sundere for befolkningen – at opstille vindmøllerne til havs.
For det første producerer den samme vindmølle dobbelt så meget strøm til havs som på land. Da der, med undtagelse af Anholt, gives ca. samme støtte over elregningen til vindmøller til havs og på land, får samfundet kun det halve ud af at støtte landvindmøller i forhold til havvindmøller. Dét svarer til en tabt strømproduktion på en 2 MW mølle om året på 1,5 mill. kroner, ved at den står på land i stedet for på havet. For en vindmøllepark med 3 stk 2 MW møller svarer det til et årligt samfundsmæssigt tab på 4,5 mill. kr. Antages mølleparken at kunne køre i 25 år, taler vi om et samlet samfundsmæssigt tab på 112 mill. kr.
Der er for det andet en reel samfundsmæssig nedgang i vindmøllepark-naboernes ejendomsværdi i størrelsesordenen 15 mill. kroner per vindmøllepark.
For det tredje er omkostningen til den nødvendige backup-kapacitet større for landvindmøller end havvindmøller, da der er færre vindstille dage til havs.
Hvis der foreligger skrotningsbeviser for nedtagning af gamle møller, som de nye landvindmøller skal erstatte, kommer der yderligere en samfundsmæssig omkostning for en vindmøllepark, der kan være af betragtelig størrelse. Dette er den fjerde ekstraomkostning ved landvindmøller.
Den femte ekstraomkostning ved landvindmøller er omkostninger til sundhedsvæsen og fraværsdage på grund af nabogener. Omfanget kendes ikke, da Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke er interesseret i at lave en empirisk lægefaglig undersøgelse af omfanget, men holder sig til litteraturstudier, udført af ikke-fagfolk.
Landvindmøller er sikkert rigtigt gode for vindmølleopstillernes pengepung. Men de er en rigtig skidt forretning for samfundet. Og en rigtig dårlig ting for naboernes sundhed.
Hvad der er godt for den ene procent, er ikke altid godt for de andre 99%. MÃ¥ske det var pÃ¥ tide, vi begyndte at indrette vores samfund efter de 99 procents behov, lod fornuften rÃ¥de og udelukkende satsede pÃ¥ kæmpevindmøller til havs.”
Kilde: Skrevet af Lars Klottrup fra Hedesov i Lokalavisen d. 28. oktober.
/Bjarke & Rex.