Hér kan du læse et langt indlæg til støtte for ovenstående indlæg. Det handler om et helt nyt syn på vindmøllerne og vores samfund, og er virkelig værd at studere:
"En ekspert i planlægning og EL-systemets økonomi ved AAU, har netop slået fast, at alle vindmølleparker kan undvære 25 til 30 øre pr. kWh produceret EL, som de kan overføre direkte til dét lokalsamfund, hvor møllerne står.
Ved Brejninge i Ringkøbing-Skjern kommune kan en vindmøllepark med 4 stk. 1,8 MW møller fremstille i alt 28 mio. kWh om året. Dét betyder i følge eksperten ved Aalborg universitet, at lokalsamfundet i Brejninge vil kunne få udbetalt 8,4 mio. kr. af firmaet bag denne møllepark årligt som en kompensation for at lægge miljø til møllerne. Idéen stammer fra borgmesteren i Tønder, der blot ønsker, at vindmøllerne betaler 5 øre i afgift til kommunekassen, men professoren supplerede borgmesteren med, at vindmøller har så god økonomi, at de uden videre kan betale 25 til 30 øre til lokalsamfundet. Lars Klottrup har således meget ret i sin påstand om, at vindmølleparker tilfører ejerne en ublu høj forrentning på bekostning af de 99% andre.
I Syddjurs bør man altså slet ikke godkende de 3 foreliggende vindmølleplaner, som i øvrigt er meget betænkelige, fordi de vil skabe store gener for naboerne. Derimod kan kommunen overveje forslaget fra venstre- borgmesteren i Tønder, som vil sikre, at alle pengene bliver hos de lokale. Man bør selvfølgelig sikre sig, inden man overhovedet siger ja til nogen vindmøller, at de nærmeste borgere til vindmøllerne, som jo helt sikkert bor i kommunen, også vil få 30 øre pr. kWh udbetalt. Så vil kommunekassen få mindst 5 øre i skatteindtægt fra disse borgere og naboerne vil måske sige ja til at have mølleparkerne som naboer. Men det er jo ikke givet, at man ved Skiffard stiller sig tilfreds med at skulle dele 6,3 mio. kr. udbetalt fra mølleparkens firma.
Hver af de 3 vindmølleplaner (planlagte parker) bør altså kunne udbetale 6,3 mio. kr. hver, som skal deles mellem naboerne. De planlagte møller er endda lidt større, nemlig 2MW mod 1,8MW i Brejninge. Så 6,3 mio. kr. bør man forlange udbetalt som minimum fra hver møllepark til en årlig kompensation til de nærmeste naboer.
Et forslag til fordelingsnøgle kunne gå på, at 2/3 af de 6,3 mio. kr. udbetales til deling mellem de naboer, som skal leve imellem 39 og 44 dB støjgrænsen. De bliver absolut mest generet. Man véd fra store undersøgelser, at man skal forvente, at mindst 50% af borgerne ved dét støjniveau fra vindmøller bliver stærkt generet af støjen, når den kommer fra vindmøller. Hvis der er 10 husstande ved Skiffard, som bor på den forkerte side af 39 dB støjgrænsen, så bør de hver modtage (4,2 mio. kr./10) = kr. 420.000,00 i årlig indtægt, udbetalt fra ejeren af vindmølleparken. Resten af de 6,3 mio. kr. (2,1 mio. kr.) kan fordeles til de husstande, som bor mellem 35 dB og 39 dB grænsen, for man véd, at blandt dem vil ca. 10% med sikkerhed blive generet af støjen, når den stammer fra vindmøller. Jeg tror, at det vil betyde, at hver af disse husstande vil kunne modtage kr. 140.000 årligt, udbetalt af vindmølleparkens ejere. Der bør være rigeligt at gøre med ud fra en sum på 6,3 mio. kr. årligt pr. møllepark fra ejeren. Eksperterne i vindmølleøkonomi mener, at vindmøllers økonomi er rigelig til, at dette kan lade sig gøre.
I Syddjurs bør dette rimeligt solidariske og (halv socialistiske), men meget rigtige forslag, set med en økonoms øjne, som er fostret af en Venstre- politiker velsagtens blive modtaget positivt øjeblikkeligt. Især efter, at det er en radikal klimaminister, som har inddraget nogle eksperter i vindmølleøkonomi, som nu ogsÃ¥ har set nærmere pÃ¥ Venstre-borgmesterens forslag. Dét bør en socialistisk borgmester med en radikal formand for planudvalget vel kun hilse velkomment. Om naboerne ved Kærende, Skiffard og Skafføgaard vil acceptere vindmøllenaboskabet, hvis de over 20 eller 30 Ã¥r vil fÃ¥ udbetalt ca. ½ mio. kr. i ekstraindkomst, véd jeg ikke. Man er jo stadigvæk nødt til at undgÃ¥ sundhedsskadelige pÃ¥virkninger via støjen osv. De planlagte vindmølletyper vil stadigvæk ikke kunne overholde støjgrænserne med sikkerhed. Dét er 2 MW møller for store til. SÃ¥ man risikerer, at møllerne skal helt ned pÃ¥ omkring 1 MW stykket, før de med sikkerhed ikke vil kunne overskride støjgrænserne. Og sÃ¥ bliver beløbet jo ogsÃ¥ kun det halve og dermed bliver det mindre attraktivt at acceptere op mod 44 dBa støj fra vindmøller i hver husstand, for sÃ¥ vil man kun kunne fÃ¥ kr. 210.000 udbetalt fra ejerne af møllerne Ã¥rligt til husstanden.
Set med økonomens øjne er Venstre-borgmesterens forslag meget rigtigt, idet den eksternalitet (gene), der påføres naboerne, bliver indregnet i vindmølleplanlægningen på en forholdsvis god måde. Man véd jo på tidspunktet for planlægningen af vindmøllerne, hvor meget de støjer og hvor meget El, de kan producere. Så vindmølleejerne får en sammenfaldende interesse med de naboer, der skal ligge husstand til at være nabo og tage genen. Ved at fastlægge betalingen fra mølleejerne til naboerne til 30 øre pr. produceret kWh bliver det attraktivt at være nabo, dér hvor der er bedst plads til vindmøller, men den enkelte nabo kan ikke spekulere helt ekstremt i forholdet, for den årlige kompensation bliver afhængig af, om stedet er godt egnet til at producere EL og hvor mange naboer, der kommer til at bo indenfor de nævnte støjgrænser. Hvis der er gode steder at placere vindmøller, vil den årlige betaling per husstand kunne blive så høj, at man ligefrem vil kunne se naboer i samlet flok opsøge vindmølle-fimaerne, mens vindmøllefirmaerne vil sikre sig, at møllerne vil fremstille mest mulig strøm i forhold til de øvrige omkostninger ved vindmøllerne i anlæg, service osv. Mølleejeren er jo nødt til at fremstille dén strøm, som han skal betale 30 øre for til naboerne, så økonomisk som muligt. Det bliver samtidig dén EL-produktion, som er mest samfundsøkonomisk både mølledriftsmæssigt og i forhold til eksternaliteten (støjgenen). Naboerne vil jo have en vis interesse i, at møllerne heller ikke skal fremstille for lidt EL(!)
Omsat til Syddjurs kommune: Naboerne og dermed byrådet vil jo ikke acceptere, at møllerne, som mølleopstilleren stiller op i mølleparken, ville få en alt for dårlig virkningsgrad, for så vil den jo ikke fremstille noget EL om året og så vil betalingen til naboen naturligvis også blive alt for lille i forhold til genen. Det gode ved Venstre-borgmesterens og ekspertens forslag omsat til betaling til naboerne er således, at alle parter vil få sammenfaldende incitamenter. Men det kræver, at støtten til vindmøller, som går til ejeren, kun bliver udbetalt som en støtte pr. fremstillet kWh fra møllens produktion. Støtten til vindmøller bør på ingen måde gøres afhængig af andet end møllernes produktion, så bliver alle interesseret i at få mest mulig strøm produceret på møllerne billigst muligt, også naboerne.
Nu mangler vi kun en overvejelse, så har vi næsten konstrueret fremtidens vindmølleplan, som vil kunne styres næsten helt af markedet, såfremt det er naboerne, der bestemmer, hvornår de finder indkomsten god nok og derpå mølleejerne. Hver vindmøllepark skal belastes med en straf-omkostning per. ledig kWh i forhold til, hvad møllens effekttal er i fuldlast. Strafomkostningen, som skal bæres af vindmølleejeren, skal udregnes ud fra, hvor meget der skal investeres i diverse ekstrakapaciteter, reguleringskapaciteter og balanceringsforanstaltninger for vindmøller i forhold til resten af EL-systemet, afhængigt af, hvad det betyder, at nogle vindmøller skaber behov for disse investeringer, mens andre møller ikke skaber så stort behov for disse. Det vil alt andet lige være således, at de møller, som ikke belægges særligt godt i forhold til fuld kapacitet, vil skabe større behov for disse investeringer i fremtiden. Men for at få de mest økonomiske møller opstillet, så bør mølleejerne også betale for denne ekstrainvestering, for så vil han undgå at planlægge en vindmøllepark, hvor han kommer til at betale strafomkostningen og som samfund slipper vi for at komme til, at investere i noget, som vi alligevel ikke har brug for.
Konsekvensen ved at tvinge 30 øre ud af hver kWh produceret strøm til udbetaling til naboerne med de regler, jeg har nævnt, kan føre til to hovedspor i vindmølleplanlægningen og udbygningen, som vil være samfundsgavnlige:
(1) Man vil kun investere i landbaserede vindmøller på steder, hvor det er værdifuldt nok for alle at gøre det, sammenlignet med alternativerne inden for grøn energi. Man vil undgå at skabe unødigt store ekstrainvesteringer i supplerende og regulerende kapacitet og mindske behovet for lagring osv. Man undgår, at møllerne ikke er ønskede, der hvor de rejses.
(2) Man vil fremme en opstilling af vindmøller, dér hvor omkostningerne til energifremstillingen bliver mindst, hvilket sikkert vil vise sig at være ude på havet. Dér bliver virkningsgraden størst og dermed el-produktionen, men vi behøver ikke at give mere i tilskud pr. kWh ude på havet (den har vi jo sat til den samme for land og vind). Men vindmøller opstillet på havet behøver ikke at aflevere 30 øre pr. kWh produceret EL. Der er jo ingen naboer, som generes, men kapacitetsfaktoren vil blive meget højere og dermed øges lønsomheden per mølle markant, for både produktionen og værdien af produktionen er større på hver mølle ude på havet. Værdien bliver 30 øre større for ejeren på havet, men strafomkostningen bliver også sænket. Kan man forestille sig, at værdien pr. kWh direkte er 50 øre højere på havet? Hertil kommer så, at produktionen per. mølle også bliver højere, fordi vinden er en mere intens ressource på havet.
Måske vil det vise sig, at per mølle på havet bliver værdien af hver mølles produktion væsentligt større end på land både for samfundet og mølleejerne. Derfor vil en udbygning af vindmølleenergien på havet sandsynligvis ske helt af sig selv og den vil hele tiden ske ud fra en vurdering af de bedste grønne alternative energiformer, som mølleejeren og samfundet kan investere i. Der er ikke plads til mange flere vindmøller på landjorden i Danmark. Så det bliver ret hurtigt for dyrt at finde naboer i den forstand, at der bliver for få steder, hvor naboerne kan se deres fordel i at lokke en vindmølleopstiller ind, som kan betale dem godt nok. Spor nr. 2 vil altså blive nødvendigt under alle omstændigheder, for ellers kan vi slet ikke indbalancere tilstrækkeligt stor vindenergi. Der bliver ikke plads på land alligevel.
Syddjurs kommune: Beslut nu ikke nogen vindmølleplaner, før I har fået indført, at de hver kan udbetale 6,3 mio. kr. til deres naboer om året. Så stiger jeres skatteindtægter også en del. Men naboerne skal synes om det. Princippet fra Venstre-borgmesteren i Tønder og såmænd også den nye minister for landdistrikter fra socialdemokratiet, Carsten Hansen, synes jo at være: Det er de lokale selv, der skal efterlyse vindmølle og kun fordi det lokale kan få en stor fordel af dem. Dét er det nye politiske princip angående vindmøller, som tegnes af Venstre-borgmesteren, den socialdemokratiske minister: Det er de lokale, der skal have noget ud af vindmøller - ellers skal de slet ikke stilles op på landjorden. - Kirstine Bille og Venstre i Syddjurs må da kunne se det rigtige i dette nye politiske princip. Hvis ikke vindmølleplanerne kan give tilstrækkeligt strøm til at 30 øre / kWh produktion, kan give tilstrækkelig værdi ved møllerne hos naboerne, så er det jo ikke værd at stille op. Så er økonomien i projekterne i forvejen alt for dårlig og tvivlsom."
Kilde: Skrevet af Jens Rasmussen i Lokalavisen d. 20. oktober.
/Bjarke & Rex.
05/05 2023
