En ansat på sygehuset i Randers/Grenå har i dag skrevet følgende opråb til de ansvarlige politikere om snart at skabe nogle forhold for både personale og patienter, som er til at leve med:
”Jeg har en drøm om at møde pÃ¥ arbejde, hvor alle patienter har mulighed for at være pÃ¥ en sengestue. Jeg har en drøm om, at alle medarbejdere har fÃ¥et en kop formiddagskaffe og frokost, inden de gÃ¥r hjem. Jeg har en drøm om, at sygeplejerskerne ikke har tre kvarters overarbejde efter en aftenvagt for at kunne dokumentere, hvilken medicin der er givet, hvordan patienternes mobilisering er forløbet, hvem der haft kvalme og derfor ikke har spist ret meget.
Men lige nu ser min og mine kollegers hverdag meget anderledes ud: der er en belægningsprocent pÃ¥ ca. 120 siden nytÃ¥r. Patienterne ligger ofte i dagligstuen – ja helt op til 4 personer – eller i rum, som ikke er beregnet til senge, eller pÃ¥ gangen. Nogle gange fÃ¥r patienterne medicin med en times forsinkelse. Andre patienter fÃ¥r ikke dén hjælp, de har brug for til at blive vasket. Informationer bliver givet, mens sygeplejersken næsten er halvvejs ude af døren. Sygeplejersker gÃ¥r hjem med dÃ¥rlig samvittighed, fordi patienterne ikke er plejet godt nok. Stress er blevet en del af hverdagen, og derfor er vores sygefravær nu ogsÃ¥ over otte procent. Vi, medarbejdere og ledere, har rÃ¥bt op om forholdene i mere end et halvt Ã¥r – men det bliver ikke bedre.
SÃ¥ derfor har jeg stadig en drøm, som ikke nødvendigvis kræver verdensfred og venskab mellem racer. Men en drøm om en hverdag pÃ¥ ortopædkirurgisk sengeafsnit, Regionshospital Randers, som ikke gør mine kolleger syge og hvor der er velbehandlede samt tilfredse patienter.”
Kilde: Ved sygeplejerske Lisbeth Reuss-Schmidt fra Regionshospital Randers/Grenå i Amtsavisen d. 6/10.
/Bjarke & Rex.