Spørgsmålet stilles hér af en DF-mand fra Randers, der skriver:
”Nu nÃ¥r valgkampen er vel overstÃ¥et, og man skal se bÃ¥de frem og tilbage, er det jo meget besynderligt at høre de radikales Margrethe Vestager hele tiden angribe DF for at have for stor indflydelse, angribe regeringen for at føre blokpolitik og alle de ulykker, dét har ført med sig.
Ser man sÃ¥ tilbage pÃ¥ radikal indflydelse, ja minsandten, de radikale havde sÃ¥ meget indflydelse, at de bestemte, hvem der skulle lede Socialdemokratiet. I dén forbindelse er det meget ”efter min opfattelse god opførsel” nedslÃ¥ende at høre den radikale Niels Helveg Petersen udtale sig efter at have set filmen om Svend Auken. Dét er dÃ¥rlig moral, sÃ¥ det for mig er for usselt – det hører ikke hjemme i folk med en ordentlig holdning. De radikale bestemte stort set alt under Nyrup, i hvert fald var indflydelsen sÃ¥ stor, at det vel nærmest nærmer sig radikalt diktatur.
Nu er de radikale igen i spil. Skal de radikale så bøje sig for SF, S og Enhedslisten i spørgsmålet om efterlønnen, eller er det SF, S og Enhedslisten, der skal give sig, hvis de fire partier går i regering? Hvem taler om indflydelse, selv om der er flertal uden om SF, S og Enhedslisten, hvordan kan de radikale så være i regering? Hvis SF, S og Enhedslisten bøjer sig, er dét vel det nærmeste, vi kommer radikalt diktatur.
Margrethe Vestager har i valgkampen sagt gang på gang, at de vil være dér, hvor de får mest indflydelse. Har DF ikke samme ret? Det er vel, som Naser Khader siger, man kan ikke regne med de radikale, og han kender vel partiet, om nogen gør.
Men som oberst Hackel siger i Matador: ”Det radikale pak!” – dét er vel ikke helt ved siden af?”
Kilde: Skrevet af John Kleiner fra Randers i Randers Amtsavis d. 26. september.
/Bjarke & Rex.