Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Regionerne sikrer demokratiet

Det kan vist ikke komme bag på nogen, at regionernes førstemand er utilfreds med, at de borgerlige partier nu vil have regionerne nedlagt. Hér fortæller han hvorfor:


”Lederskribenten pÃ¥ Randers Amtsavis bruger mandag d. 15. august vinterens debat om børneafdelingen pÃ¥ Regionshospitalet Randers som argument for at lukke regionerne.
Jeg synes, det er tankevækkende at læse beskrivelsen, for i mine øjne leverer lederen et skoleeksempel på, hvad det er, regionerne kan, som hospitalsvæsenet ledet af embedsmænd ikke kan.
Forslaget om at lukke børneafdelingen i Randers indgik i et stort sparekatalog, som regionens ledelse lagde op til politisk debat i regionsrådet.
Spareforslaget kom altså fra embedsmænd, som havde fået til opgave at foreslå besparelser for 455 mio. kr.
Herefter kom forslagene op på den politiske vægt. I regionsrådet mødtes vi med områdets repræsentanter, fulgte debatten i medierne og talte med de kontakter, vi hver især havde på området.
Det var denne dialog og debat, som resulterede i, at spareforslaget om at lukke børneafdelingen blev taget af bordet. Dét kalder jeg ikke et ”show”, men et demokrati i live.
I Randers kom tingene til at vende rigtigt set med borgernes øjne.
Sådan går det ikke altid, men det er lige netop dén balance, som de folkevalgte er valgt til at finde. Og til at stå til regnskab for ved hvert valg.
I et statsstyret sundhedsvæsen ville borgmester og kommunaldirektør skulle banke på hos en professionel bestyrelse bemandet af embedsmænd. Mon dét havde bevaret børneafdelingen i Randers?
Danskerne vil bevare regionerne. Dét viser en nye meningsmåling, som Rambøll har lavet for Jyllands-Posten. 46% af danskerne ønsker, at regionerne skal fortsætte med at drive hospitalerne, mens 37% ønsker at nedlægge regionerne.
Jeg værdsætter vores demokrati, og jeg mener ikke, at tiden er inde til nye storstilede strukturreformer med alt dét bøvl, som dén slags giver. Dén oplevelser deler jeg Ã¥benbart med mange danskere.”

Kilde: Skrevet af S-regionsrådsformand Bent Hansen i Randers Amtsavis d. 19. august.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam