Jeg traf første gang Bernhard Nielsen i mine byråds-år for SF i perioden 1981-1989. Bernhard var flere gange i byrådssalen med elever fra Danmarks Journalisthøjskole, som han var lektor for. Bernhards hyggelige og joviale attitude og hans faglige dygtighed tiltalte mig.
Siden har Bernhard her i Grenaa Bladet anmeldt de fire bøger, jeg indtil nu har skrevet, og han har i sjælden grad formået at leve sig ind i mine bøgers »sjæl«. Bernhard har også på fornemste vis spillet rollen som min farfar i filmatiseringen af min erindringsbog »Fra mit livs skraldespand«. Det er mit håb, at jeg må kunne færdiggøre den bog, som jeg netop har påbegyndt, og at Bernhard endnu må kunne være »min« anmelder i Grenaa Bladet, selv om vi begge - efter alle hidtidige erfaringer - har levet langt størstedelen af vore år. I sin anmeldelse af min nyeste bog, Danmarks Afholdsforenings 125 års jubilæumsskrift (Grenaa Bladet den 11. maj 2004), skriver Bernhard blandt andet som følger: »...den har ikke været let for ham at skrive. Velskrivende som han er, mangler der lidt »gods«. Det er en lettere døende bevægelse, han beskriver«.
Bernhard har ret.
Afholdsbevægelsen i Danmark toppede i 1917-1918 med tæt på 10% af den voksne befolkning som medlemmer. Siden er det gået tilbage. Jeg tror ikke, at det kun kan være mit ansvar. Jeg er født i 1932 og valgte i 1949 at blive afholdsmand, og allerede dengang var størstedelen af tilbagegangen - der går stadig langsommere - gennemlevet. Da jeg ved årsskiftet 1999-2000 af afholdsbladet »Agitatoren’s« læsere til min overraskelse blev valgt til »Århundredets Afholdsmand« - blandt 11 kandidater til titlen - sagde advokat Olav Willadsen, Slagelse, ved den reception, der blev holdt for mig i København: »Da du i 1992 blev valgt til Danmarks Afholdsforenings 12. landsformand, var der 1.000 personer, der vidste, at Danmarks Afholdsforening eksisterer. Nu er der 1.000, der ikke ved det!«
Det er vistnok rigtigt, men vejen fra at kende en organisations eksistens, og til at melde sig ind i den, kan være lang. Jeg har kaldt afholdssagen mit livs »spor nr. 1«, og dets tilbagegang mit livs sorg. Mit livs »spor nr. 2« - freds- og militærnægterarbejdet - er også gået tilbage. På den baggrund spørger jeg undertiden mig selv, om mit livslange folkelige og politiske engagement har været prisen værd. Et inspirerende svar har jeg fundet hos den norske digter Henrik Ibsen: »Det er livskunstens kerne, gennem let og tungt, om sit forårssind at værne. Holde hjertet ungt, at når aftensolen daler, løfte morgenens idealer, glansfuldt kækt og højt i vejret. Hvo det kan har sejret.«
(Forkortet af redaktionen)
Med venlig hilsen
Forfatter og
fhv. skraldemand
Henning Sørensen
Irisvej 17
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
Rex
05/05 2023
