Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hermed et svar til »Kultur-Andersen«

Grenaa Bladet:

Uuuuuha...da....da! Jeg kom vist til at trampe på Hardy Andersens ligtorn. Se, - Hardy: Man skal vist være Venstremand for at se logikken i, at man støtter udvidelsen af Grenaa Idrætscenter (GIC) - med deraf følgende aktivitesforøgelse og øget servicering, og samtidig gå ind for, at GIC’s driftstilskud beskæres! Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Til din orientering kan jeg oplyse, at GIC har mange arbejdsopgaver uden for GIC’s områder - hvis det skulle have forbigået din opmærksomhed.


Som en kommentar til din omfangsrige opremsning af alle kulturhusets aktiviteter, vil jeg blot anføre, at jeg ikke ligefrem mistænker dig for at underdrive. Men prøv engang at være lige så nøjeregnende, når du tæller alle de foreninger, klubber og interesseorganisationer, der henvises til skolelokaler rundt omkring i byen. De er jo også en form for kultur, og burde derfor også have til huset i kulturhuset, uagtet de ikke tilhører »finkulturen« såsom ballet, dramatik, kunst og »intellektuelle foredrag«! Disse foreningers medlemmer har jo også via skattebilletten været med til at betale til kulturhuset

I øvrigt er vi nogle stykker, der kan huske, at budgettet i forbindelse med bygningen af kulturhuset blev overskredet med et pænt beløb.
Enhver kan jo se, at hvis det lykkes dig ved beskæring at sabotere driftstilskuddet til GIC, vil der teoretisk blive en større bid af »kagen« til dit kulturhus af de offentlige midler, der er afsat til idrætten og kulturen her i Grenaa. Mon ikke det forholder sig sådan, at rønnebærrene er ualmindeligt sure i år!

Hvad for så vidt angår min psyke, så kan jeg - til din formodentligt store ærgelse - oplyse, at den har det meget fint. Det er derimod et spørgsmål, hvordan det forholder sig med din! Du har helt afgjort ikke din partifælle Kai Hansens format og humor, som når Kai Hansen svarer undertegnede, når jeg har været »efter ham«! Og hvad angår dine malproportionerede bemærkninger som »tilsvining« og »personangreb« - tjae... kære Hardy, så skal du da vist være een af de sidste til at være forarget.

Jeg kan endnu tydeligt huske vores »samarbejde« i det nu hedengangne idrætsnævn, og det tværfaglige aktivitetsudvalg for ledige. Du skal da vist ikke ønske dig, at jeg genopfrisker din hukommelse desangående!
Og endelig: Jeg synes, det er ret fantastisk, at et lille provinshul... et Korsbæk i miniature... en jantelovens, misundelsens og snæversynets rugekasse, har man inden for en radius af 12 km. ikke mindre end 4 - f-i-r-e!! idrætsanlæg, med mere eller mindre kommunale tilskud. Blot fordi man i dette lille provinshul ikke kan hæve sig over det navlebeskuende nivau, og finde ud af at samarbejde, fordi nogle finder sig »finere« og andre »underlegne« i selskabet. Man ville opnå en større gennemslagskraft og »få mere for de samme penge«, hvis man var fælles om facilliteterne.

Hvis dette ligeledes skulle have forbigået din opmærksomhed. Grenaa Idrætscenter er jo som navnet antyder hele byens idrætscenter, og stadion »byens kampbane«. Hvis nogle foreninger og klubber ikke selv ønsker at være med og »sætter sig selv uden for« - og efterfølgende beklager sig over »skævvridning« af kultur- og idrætspolitikken i kommunen - ja, så skal det vel ikke komme GIC til skade. Det er et synspunkt, der åbenbart ikke har vundet almindelig grobund i byrådet i almindelighed - og i Venstre i særdelshed, der tilsyneladende hænger fast i jantelov, og et småborgerligt navlebeskuende niveau! (Forkortet af redaktionen)

Tekst & Musik
Jens Jensen
Fuglevænget 8
8500 Grenaa

Kilde: Jens Jensen

Grenaa Bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam