En dame fra Nimtofte er blevet så irriteret over al den snak om ældrebyrden, at hun har skrevet følgende:
”Forleden var der i TV-avisen igen én, der talte om den såkaldte ældrebyrde. Det fik mig til at tænke på, om der ikke var nogle af dem, der har travlt med den, der i deres ungdom har fået hjælp af deres forældre, som måske har måttet undvære ét eller andet, for at deres børn kunne får råd til enten at læse eller tage en langvarig uddannelse.
Det har de fleste af dem, der i dag er pensionister ikke.
De måtte selv slide med arbejde om dagen og læse om aftenen, som den lille Ida i Krøniken. Hun havde viljen til at klare sig selv, så hende måtte man beundre eller i hvert fald de mange, der var af hendes slags.
Der er jo også mange i dag, der modtager SU. Hvem er med til at betale dét?
Det er dét, jeg synes, I skulle tænke over.”
Skrevet af Marie Pedersen fra Nimtofte i Randers Amtsavis torsdag d. 13. maj
Kilde: Marie Pedersen
Randers Amtsavis