Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lad os dog samarbejde.

Det følgende indlæg har vi modtaget som en reaktion på de seneste ugers debat i lokalpressen vedr. borgmesteropstillingen.

De politiske partier i Norddjurs Kommune opstiller i øjeblikket borgmesterkandidater og i flere læserindlæg og aviskommentarer er min opstilling kommenteret direkte og indirekte.

Jeg vil gerne takke SF og Dansk Folkeparti for positive kommentarer. Det vil være min ambition, at vi efter kommunevalget i november 2009 kan konstiturere byrådet på en sådan måde, at alle partier samarbejder med udgangspunkt i den styrke, som vælger tildeler de enkelte partier. Det gælder også SF, der bla. i Syddjurs har samarbejdet med en socialdemokratisk borgmester under økonomiske vilkår, der trods alt er mere barske end i Norddjurs.

Ingen skal imidlertid være i tvivl om, at stemmer vælgerne socialdemokratisk og jeg derfor kan vælges som borgmester, så er det en socialdemokrat, der sidder for bordenden og det forventer jeg også kan ses, når forhandlingerne er afsluttet. Personligt har jeg gode erfaringer med brede forlig og jeg betragter det som en selvstændig del af opgaven, at samle Norddjurs Kommune politisk og geografisk. Når det gælder økonomien, skal den være i orden både på kort og lang sigt. Vi skal ikke bringe os i en situation, hvor Karen Jespersen skal diktere vore budgetter.

Et flertal for en socialdemokratisk borgmester er derfor ikke det samme som at opdele byrådet i rød og blå stue. Jeg er ikke tilhænger af blokpolitik og Torben Jensen synspunkt om, at Christiansborg er på vej ud i Norddjurs Kommune med min opstilling, forstår jeg simpelthen ikke. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at jeg må trække på min erfaring i landspolitik, når nu landspolitikerne i stigende omfang, styrer kommunerne i detaljen og binder os økonomisk hårdere end tidligere. Men jeg er meget bevidst om, at arbejdet i et byråd har en anden politisk karakter, end arbejdet på Christiansborg.

I Norddjurs Kommune står vi med store udfordringer.

For det første skal vi sikre en solid økonomi – ogsÃ¥ pÃ¥ lang sigt. Det betyder kraftigere satsning pÃ¥ erhvervs, uddannelses og arbejdsmarkedspolitikken., sÃ¥ erhvervsstrukturen er mindre sÃ¥rbar overfor konjunkturerne. Det betyder ogsÃ¥ en aktiv fritids- og kulturpolitik, sÃ¥ her er spændende at bo og arbejde. Lav arbejdsløshed og højere indkomster er en grundlæggende mÃ¥lsætning de næste 10 Ã¥r.

For det andet er det nødvendigt at skabe en daginstitutions- og skolestruktur, der er langtidsholdbar og tager højde for uafviselige ændringer i børnetallet. Dette må ske både i dialog med de, der berøres og med øje for, at når vi samtidig ønsker en udvikling af hele kommunen, skal det også i fremtiden være attraktivt at bosætte sig og skabe arbejdspladser udenfor kommunen større byer.

For det tredje skal vi udvikle ældreomsorgen, så den tager højde for flere ældre med plejebehov og med et serviceniveau, der følger med tiden. Indsatsen pådette område, sammen med indsatsen overfor de svageste borgere i alle aldre, er helt vitalt for mig som socialdemokrat.

For det fjerde skal vi anvende vore grønne muligheder på land og det blå potentiale ved kysterne og til havs på en bæredygtig måde. Det handler både om bosætning, arbejdspladser og turisme, men det handler også om klimasikring i fremtiden. Det gælder også Anholt, som vi har et særligt ansvar for.

Det byråd vælgerne sammensætter i november næste år må samles om disse målsætninger og opgaverne rækker langt udover en valgperiode. Jeg stiller ikke kun op som socialdemokraternes borgmester for at lede kommunen i en kortvarig periode i et politisk splittet byråd. Jeg stiller op med den ambition, at vi har et langt, fælles træk foran os og at vi skal samles om fælles opgaver på trærs af geografi, politiske partier, foreninger, arbejdsmarked og erhvervsliv.

Jan Petersen,
Hjembækvej 31,
Sangstrup,
8500 Grenaa

Kilde: Jan Petersen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam