Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Centerpartiet har noget at byde på

I sidste uge spurgte en mand fra Randers-egnen ind til, om det nye parti Centerpartiet har en rolle at spille i dansk politik. Hertil svarer én af partiets sitftere i dag:

”I Centerpartiet har vi stor respekt for demokratiet. Det betyder blandt andet respekt for forekellige holdninger. Derfor vil jeg rette en stor tak til David Holmberg, som i sit indlæg i Randers Amtsavis d. 14. november har ganske fornuftige spørgsmÃ¥l til Centerpartiet. Det er prisværdigt med konkrete argumenter, frem for dén hÃ¥n vi har set andre steder fra. Ingen nævnt, ingen glemt.
Holmbergs analyse peger ganske rigtigt på, at for at et nyt parti skal give mening, så må der være noget at komme efter, som man ikke finder andre steder.
Og det er der i Centerpartiet. Men lad mig først rette et par misforståelser: For det første er Centerpartiet ikke en pendant til KD, som Holmberg antyder. Der var en grund til, at jeg og mange andre forlod KD, som nu klart har valgt ikke at være et parti, men snarere en liste, der stiller op til politiske valg.
For det andet er Centerpartiet ikke et centrum-venstre-parti, men et centrum-punktum-parti. Vi er fokuserede på, at alle i samfundet har noget at bidrage med. Dét gælder for den yderste venstrefløj, og det gælder for den yderste højrefløj.
Tendensen i dansk politik er, at man erklærer sig uenig, selv om man faktisk ikke er det, i forsøget på at adskille sig fra andre. Forslag stillet af regeringen, som lige så godt kunne være stillet af Socialdemokraterne, er ikke automatisk garanteret vedtagelse alene af dén årsag, at det er et regeringsforslag. Og det samme gælder den anden vej. Dét er rettelig en tendens, som i sidste ende er destruktiv for demokratiet. Hvis ikke vi kan regne med, at politikerne siger, hvad de rent faktisk mener, hvordan skal vi så kunne orientere os i det politiske landskab.
For det tredje er pÃ¥standen fra Holmberg, at Centerpartiets syn pÃ¥ velfærden allerede findes hos andre partier. Men er dét nu ogsÃ¥ helt rigtigt? Har disse partier viljen til at prioritere efter behov? Kunne man forestille sig, at de gamle partier ville acceptere, at børnechecken tages fra direktøren, som ikke har brug for den, og gives til dén, der virkelig kan mærke tilskuddet? Er det ikke mere nærliggende at forvente ”alt-til-alle”-princippet fra venstre side og ”noget-for-noget”-princippet fra højre side? Vi synes, det er bedre med et ”støtte-efter-behov”-princip. Dét giver god mening.
Holmbergs analyse indeholder også en klar overvejelse om enkeltsager og protest. Igen må jeg hæfte mig ved, at der var en grund til, at jeg måtte forlade KD. Selv om enkeltsager kan give stemmer, er det i vores øjne mangel på respekt for demokratiet at basere sit politiske virke på enkeltsager.
Og så alligevel, for vi har jo en enkeltsag. Den er bare bred nok til at kunne bære: vi ønsker at bryde traditionel økonomisk tænkning og erstatte den med en menneskelig og værdimæssig tilgang. Dét er en helt ny dimension.
Endelig er Holmberg inde på, at man ikke kan læse så meget på vores hjemmeside. Dét er korrekt, og det er helt bevidst. Den kommende tid vil vi nemlig bruge på sammen at sætte ord på vores politik, så der ikke er noget at være i tvivl om. Vælgerne skal ikke købe katten i sækken. Det skal stå lysende klart, hvad man får ved en stemme på Centerpartiet.
Dét kalder vi respekt for demokratiet.”

Skrevet af Per Holbo fra Rask Mølle i Randers Amtsavis d. 19. november

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam