Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ros til Fogh?



På Venstres landsmøde anerkendte Anders Fogh omsider vigtigheden i at øge fokus på de alvorlige miljø- og klimaforhold, der truer vores planet. Frem mod klima-topmødet i København skal Danmarks miløprofil skræpes markant. Der skal satses på vedvarende energi og vi skal alle tilskyndes til at tænke grønt. Det var altså også på tide. Og et nødvendigt initiativ for at kompensere for en hidtil utilstrækkelig og pinlig indsats på området.
Det nye initiativ er meget godt, men man kan ikke undgå at blive lidt skeptisk.
Samtidig med lanceringen af Venstres nye miljøprofil, er regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på finansloven eksempelvis blevet enige om at tredoble bevillingerne til Bjørn Lomborg. Han kan i 2009 rejse rundt i Verden for 7,5 millioner skattekroner og modarbejde klimaforbedringer, mens klimakommissionen, der skal komme med bud på hvordan Danmark kan blive uafhængig af kul og olie, klare sig med en brøkdel af det budget.
Der står igen og igen i Venstres nye initiativ, at partiet frem mod klimatopmødet i København vil arbejde for en ambitiøs klimapolitik. Det bliver spændende at se om miljøprofilen varer ved efter topmødet, eller det bare er ren imagepleje for statsministeren og co. mens verdens øjne er rettet mod Danmark. Det er ikke at håbe.

Kim Lykke Jensen
Folketingskandidat for SF i Djurs-Kredsen

Kilde: Kim Lykke Jensen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam