På det seneste har der været meget berettiget kritik af, at rigtigt mange mennesker bliver snydt for at blive ordentligt genoptrænet efter eksempelvis en blodprop el. lign. Det skriver Pia Bjerregaard følgende om:
”Danmark har med et veludbygget sundheds- og socialvæsen forudsætningerne for at gøre genoptræning til et foregangsfelt, men det er nærmest det modsatte, der er tilfældet. Jeg har hørt om mange tilfælde og også oplevet det i egen familie.
I efteråret blev et nært familiemedlem indlagt på Randers Centralsygehus, som konstaterede, at hun havde fået mange blodpropper i hovedet og havde mistet meget af sin førlighed. Hun blev udskrevet – til ingenting. Jo, lidt hjemmehjælp kunne hun få. Ca. ¾ time til at stå op og til at blive lagt i seng.
Hun spurgte hver dag sygeplejen, om hun kunne komme til genoptræning, men ingenting skete. Lægen tilså hende – ingenting skete. Hun kom på en aflastningsstue d. 30. december 2003, og hér skete der så noget efter en måneds tid. Hun fik en plads på Hedebo-Centrets genoptræningsafdeling.
Det er et yderst professionelt genoptræningssted. Personalet er meget, meget dygtigt og dybt engageret i hvert enkelt tilfælde. Jeg var på besøg næsten hver eneste dag og har derfor fulgt mange af patienterne og set dem blive bedre dag for dag. Det ville de ikke have været, hvis de ikke havde været til genoptræning.
Jeg er ikke i tvivl om, at god genoptræning både kan forebygge nye operationer og give bedre livskvalitet til den enkelte. Formålet med genoptræningsophold er, at borgeren vedligeholder og/eller forbedrer sin funktionsevne, men der skal en bedre koordination til, og det afgørende er en klar plan for genoptræning fra første færd.
Sygehusene kan visitere, lægen kan visitere, plejehjemmene kan visitere, men det sker i mange tilfælde ikke. Det gælder efter knæ- og hofteoperationer, blodpropper m.m., men også i forbindelse med kræft og psykiske lidelser. Lige så lidt, som man kan forhindre fejl i forbindelse med produktion af komplicerede varer, kan man forhindre, at der engang imellem sker dårlig koordination mellem forskellige parter i et patientforløb, men antallet af fejl kan ved en systematisk indsats reduceres, og hér kan sundhedsvæsenet lære af industrien.
Der er et stort behov for, at vi fuldstændig ændrer vores opfattelse af begrebet genoptræning. Der er jo tradition for, at det altid er lægens indsats, det handler om, og at genoptræning blot er et appendiks til lægens arbejde. Alene ordet efterbehandling siger jo det hele.
Jeg håber, der sker en strukturændring på dette område, så geoptræning ikke er afhængig af ”øjnene, der ser”.”
Skrevet af Pia Bjerregaard fra Grenå
Kilde: Randers Amtsavis fredag d. 2. april
Rex