Nr-djursportalen.dk

Og vi har også i dag det modsatte synspunkt fra en mand i Kolind, som netop advarer imod tanken om én stor kommune på Djursland. Han skriver:

”Befolkningens interesser varetoges i gamle dage af en enevældig konge og herremændene. Enevælden blev afskaffet med vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849. Den indtil 1970 værende administrative inddeling i amter, byer og sogne kan føres tilbage til enevældens tid, men efter Grundlovens vedtagelse med dén ændring, at valg til amts-, by-/sogneråd foretages af og blandt amtets, købstædernes og sognenes indbyggere. En enkelt tradition fra enevældens tid gjaldt dog for amterne, idet deres formand, amtmanden, udpegedes af kongen.

Udviklingen overhaler
Allerede i 1950`erne og 1960`erne erkendte en del sognekommuner, at de var for små, hvorfor de på frivillig basis indledte samarbejder om opgaveløsningerne og endda samlede sig i større kommuner. Ved kommunalreformen, der trådte i kraft 1. april 1970, blev antallet af amter og by-/sogneråd reduceret væsentligt og omdøbt til amtskommuner og primærkommuner.
Samtidig blev amternes statslige opgaver overført til statsamter.
En ny folkeskolelov nødvendiggjorde en kommunalreform, og denne blev iværksat for at opbygge administrative enheder, som var store nok til at varetage de opgaver, som Folketinget - på grund af samfundsudviklingen op gennem 1950`erne og 1960`erne – ønskede udlagt fra staten og amterne til amtskommuner og primærkommuner med folkevalgte amts- og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Kommunalreformen har virket godt op gennem 1970`erne og 1980`erne, men samfundsudviklingen har nu igen efter over 30 år overhalet regeringens/Folketingets forventninger til, at de mindste kommunale enheder kan magte de opgaver, der er forestående; men generelt kan de allerfleste nuværende opgaver klares af de mindre kommuner som af de større.

Større enheder
D. 9. januar i år fremlagde regeringens nedsatte Strukturkommission sin betænkning om den fremtidige kommunestruktur i Danmark. Desværre har regeringen/Folketinget ikke taget stilling til betænkningens forskellige oplæg til fordeling af de forskellige opgaver mellem stat, amt og kommuner; men regeringen har dog klart meldt ud, at der skal tilvejebringes færre amtskommuner (”regioner”) og primærkommuner.
Strukturkommissionen har anvist forskellige modeller for den fremtidige administrative fordeling mellem stat, amtskommuner/regioner og primærkommuner, og fælles for disse modeller er, at de fremtidige kommunestørrelser bør være på mindst 20-30.000 indbyggere – afhængig af hvilken model, der bliver gennemført – men på ingen måde bør overstige 50.000 indbyggere.
En megastor kommune dækkende hele Djursland med godt 74.700 indbyggere og et areal på 1.491 kvadratkilometer (10 gange større areal end Randers Kommune) vil i henhold til Strukturkommissionens bemærkninger være at skyde langt over målet for en ny storkommune og endda også op i en størrelse, der vil medføre forøgede administrative udgifter generelt, men også som kroner pr. indbygger.
En storkommune med 20.000 hhv. 30.000, men mindre end 50.000 indbyggere, vil være en kommune, der kan magte de opgaver, som Strukturkommissionen har beskrevet for hver af de forskellige oplæg til fordeling af de administrative opgaver mellem stat, amt og kommuner.

Hva` nu, Midtdjurs?
Dette var historie og rent tekniske vurderinger, men er baggrunden for at gå videre til en overvejelse af, hvad der så tjener Midtdjurs og indbyggerne hér bedst.
Jeg forudser, at en mulig positiv udvikling og vækst indenfor Midtdjurs-området er forudsat en lokalisering mod Århus-området, altså må det være naturligt at rette blikket mod Rønde og Rosenholm kommuner som de primære samarbejdspartnere/sammenlægningskommuner. Disse tre kommuner har tilsammen godt 24.600 indbyggere.
En udvidelse med Sønderhald Kommune vil også være af interesse, idet man herved får samlet fire landkommuner, som generelt ser éns på de kommunale opgavers varetagelse og de dertil anvendte ressourcer. For Sønderhald ser jeg dog en fare for, at Assentoft-området kan blive tvunget til Randers, og så er spørgsmålet, om Auning-området vil følge med eller foretrække fortsat at være en del af Djursland. De fire kommuner har tilsammen godt 34.900 indbyggere.
En udvidelse med Ebeltoft Kommune vil også være af interesse, idet man herved opnår godt 39.300 indbyggere, som jeg anser for den mest ideelle kommunestørrelse til at magte de af Strukturkommissionen anviste modeller.

Skatteproblem
Ved dette samarbejde er der dog dét problem, at personalenormeringen (f.eks. på skatteområdet) er op til 50% højere end i de øvrige interessekommuner. Et problem, som jeg mener, Ebeltoft skal fjerne, så det ikke bliver normen i en senere storkommune.
En sammenlægning med Grenå Kommune anser jeg for den værst tænkelige mulighed, idet lokaliseringen mod Århus-området går tabt for det midtdjurske område, idet Grenå ikke vil være interesseret heri.

Rougsø og Nørre Djurs
En sammenlægning med Rougsø og/eller Nørre Djurs kommuner anser jeg ikke for realistisk, idet disse kommuner ikke har interesse i lokaliseringen mod Århus-området.
En megastor kommune dækkende hele Djursland anser jeg for at være helt urealistisk og for – trods sit store indbyggertal – aldrig at kunne matche de to købstadskommuner, Randers og Århus, på andet end turismeområdet.
Hvor skal det storkommunale rådhus være? Jo, det skal placeres rimeligt centralt i den nye storkommune, og de nedlagte rådhuse kan så blive hhv. lejet ud og brugt som kommunale lokalcentre.”

Børge Ravn Kejser fra Kolind
Kilde: Skrevet af Børge Ravn Kejser fra Kolind i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 23. marts
rex