Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Med finansloven ruller en kraftig privatiserings-bølge over landet!



Den offentlige sektor svækkes voldsomt. Regeringen skylder åbenlyst at undersøge, om det er denne udvikling danskerne ønsker. Regeringen gik til valg på mere velfærd, mere hjemmehjælp, mere tid til børnene og bedre forhold for den offentlige sektor. Regeringen blev valgt. Nu sker det modsatte af hvad regeringen lovede. Den offentlige sektor svækkes med det resultat, at privatiseringen blomstrer. Det mest foruroligende er, at vi ikke har haft en debat om, hvorvidt det er denne udvikling danskerne ønsker. Den øgede privatisering blev pakket smukt ind i positive ord, som det »personlige frie valg«, »økonomisk ansvarlighed«, »øget kvalitet« med videre. Ord ingen selvfølgelig kan være imod.
Konsekvenserne af den førte politik er nu, at mange af de 66 sammenlægningskommuner i øjeblikket kæmper med svære økonomiske følger af de af regeringen og Dansk Folkeparti dikterede kommunesammenlægninger. Følger, der kommer til at efterlade en yderst svækket offentlig sektor, ikke en styrket offentlig sektor, som regeringen lovede. Mindre hjemmehjælp og mindre tid til børnene i daginstitutioner og skoler, ikke mere tid som regeringen lovede. Dårligere arbejdsforhold for de ansatte, ikke bedre som regeringen lovede
Når den offentlige sektor svækkes og når den offentlige service nedsættes, medfører det, at mange borgere føler sig nødsaget til at vælge en privat løsning. Et valg, der ofte træffes af nød. Mange vil helst det offentlige tilbud, men fravælger dem, da de offentlige tilbud konstant svækkes under den siddende regering. Det går stærkt, det går foruroligende stærkt. Det sker uden danskerne får en reel debat om, hvorvidt det er den udvikling, vi ønsker for det danske samfund.
Kun hvis vi danskere har en stærk offentlig sektor og en stærk privat sektor, har vi et reelt valg. En stærk privat sektor må aldrig blive på bekostning af den offentlige sektor. Desværre er det den bølge, der kraftigt ruller over landet - forstærket af finansloven.

Med venlig hilsen
Ninna Thomsen
S-byrådsmedlem i
Syddjurs Kommune

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam