En offentligt ansat fra Randers synes ikke, hans strejkende kolleger kan være bekendt at tage syge og ældre som gidsler, bare fordi man ikke får sin vilje:
”Hvor mÃ¥ det være privilegeret at være medlem af BUPL, FOA, Dansk SygeplejerÃ¥d el. lign. Er man ikke tilfreds med dén løn, éns arbejdsgiver tilbyder, og kan man heller ikke forhandle sig frem til noget bedre, har man ret til at sætte sig over i et hjørne og surmule, indtil man fÃ¥r sin vilje.
Lige nu er det lønnen, visse faggrupper vil strejke over. Men kan man forestille sig et sygehus, hvor sygeplejerskerne ikke kan blive enige med deres leder om afviklingen af sommerferie, og så går sygeplejerskerne i strejke, til de får deres vilje? Eller en børnehave, hvor pædagogerne vil bruge en sum penge på videreuddannelse, mens deres chef vil bruge pengene på nyt inventar. Og så strejker pædagogerne, indtil de får deres vilje?
Jeg håber ikke, det vil ske i virkeligheden, men når man kan strejke, når man ikke kan få dén løn, man gerne vil, kan man vel også strejke, når det er på et andet område, man ikke kan få det, som man gerne vil?
Dér, hvor jeg arbejder, må man heldigvis ikke strejke. Er jeg ikke tilfreds med de forhold, nogle mennesker har forhandlet sig til på mine vegne, kan jeg stemme nej til overenskomsten.
Jeg kan ogsÃ¥ gÃ¥ den demokratiske vej og forsøge at fÃ¥ valgt nogle – i mine øjne – bedre forhandlere til næste gang, der skal forhandles overenskomst. Eller jeg kan afsøge arbejdsmarkedet og se, om der er en anden arbejdsgiver, som vil betale mig dén løn, jeg selv mener, jeg er værd. Dét rammer ikke uskyldige grupper som forældre, ældre, syge o.s.v., fordi en gruppe mennesker vil have mere i løn, end deres arbejdsgiver vil betale.
Så, kære pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.fl.! Når I nu ikke kan få forhandlet dén løn på plads, som I selv mener, I er værd, så kan det jo være, fordi jeres forhandlere ikke er gode nok eller ikke har argumenter, der ikke er gode nok til at overbevise jeres arbejdsgivere. Så må I vælge nogle andre forhandlere eller udstyre dem med nogle bedre argumenter. Ellers står det jer frit at lede efter en anden arbejdsplads, hvor I kan få dén løn, I mener, I er berettiget til.
Og findes dén arbejdsplads ikke, så er I måske ikke så meget værd, som I selv går og tror, eller også har I valgt det forkerte fag.
Jeg er selv offentligt ansat. Før jeg valgte denne arbejdsplads, var jeg helt klar over, det ikke er nogen guldgrube, og skal jeg udelukkende se på min lønseddel, havde jeg valgt en privat arbejdsgiver.
Sådan er det nu engang i det offentlige Danmark, og dét vidste andre offentligt ansatte også, inden de valgte deres arbejdsplads.
Lad nu være med at brokke jer og gÃ¥ i strejke, sÃ¥ snart verden gÃ¥r imod jer! Dét tjener hverken jeres eller andre offentligt ansattes sag.”
Skrevet af Michael Bundgaard Nielsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 15. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof