Formanden for de danske kommuner har det ikke nemt med, at hans partifæller i regeringen har dikteret kommunerne et anlægsstop i år. Det lover ikke godt for fremtiden, skriver han i det følgende:
”Kommunerne landet over hugger bremserne i og indfører øjeblikkeligt stop for planlagte anlægsinvesteringer. Katastrofeopbremsningen er en reaktion pÃ¥ dén anlægssanktion, regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance har aftalt i deres finanslovsforlig.
Danmark år 2015: Kommunalpolitikerne har begrænset indflydelse på dén kvalitet, de kommunale bygninger har i din kommune. Er du utilfreds med dine børns institution, er det ikke rådhuset i Borgergade, men ministeriet i Slotsholmsgade, du skal henvende dig til. Her vil det ikke være lokalt valgte kommunalpolitikere, som fastlægger en langsigtet strategi for vedligeholdelse og nybyggeri i kommunen. I stedet får du yngste fuldmægtig i røret, som slår din kommunes fremtidige anlægsbudget op i en tabel.
En dyster og urealistisk fremtidsvision? Forhåbentlig, men i sidste uge rykkede den nærmere. For med det netop indgåede finanslovsforlig har et flertal på Christiansborg nu rullet den røde løber ud, der fører til afskaffelse af det kommunale selvstyre.
Fortsætter den nuværende kurs, bliver kommunalpolitikken tømt for indhold og visionen fra indledningen til virkelighed. Derfor lyder min opfordring til dét flertal pÃ¥ Christiansborg: Det er en om`er – fÃ¥ den løber rullet ind igen! Og rul den i stedet ud i en retning, sÃ¥ kommunalbestyrelserne – i samspil med borgerne – har rum til fortsat at træffe ansvarlige og fremtidige beslutninger.”
Skrevet af KL-formand Erik Fabrin (V) i Randers Amtsavis d. 14. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof