Rækken af indlæg mod lukningsplanerne for Høreklinikken i Grenå synes at være endeløs. I dag er det Høreforeningens lokalformand i Norddjurs, der skriver:
”Det er med beklagelse, at vi i Høreforeningen hører, at man overvejer at nedlægge den audiologiske klinik i GrenÃ¥. Nedlæggelse vil især ramme ældre borgere i den østlige del af kommunen hÃ¥rdt.
Det gamle Århus Amt ønskede at styrke nærhedsprincippet i høreapparatbehandling for de ældre. Er denne filosofi nu pludselig væk?
Vi har en effektiv klinik hér i Grenå, der er tæt på brugerne, og hvor der udvises stor ansvarlighed. Klinikken foretager årligt høreapparatbehandling af ca. 350 borgere fra Østdjursland. Mange er ældre, der måske i forvejen er usikre på deres formåen med hensyn til at være væk hjemmefra og i mange tilfælde er nødsaget til at have en hjælper med.
Skal de virkelig hver gang, der er tale om en justering eller små reparationer af høreapparatet, rejse til Århus eller Randers? Hvis dét bliver tilfædlet, er der stor risiko for, at de slet ikke kommer af sted og i stedet sidder tilbage med et apparat, der ikke fungerer optimalt eller ender i skuffen.
For nogle høreapparatbrugere hér i kommunen vil det være en hel dagsrejse med Taxa eller Falck og opsamlinger undervejs for at komme til Århus for at få løst et problem, der hurtigt kunne være klaret i Grenå.
Tanken om at nedlægge klinikken viser tydeligt, at høreomrÃ¥det er blevet et lavprioritetsomrÃ¥de og dét til trods for, at op mod 80.000 danskere har problemer med hørelsen. Det gÃ¥r efter vores mening den helt gale vej for sundhedsomrÃ¥det pÃ¥ Djursland.”
Skrevet af høreforeningsformand Erling Jensen fra Auning i Randers Amtsavis (og fork. af red.) d. 6. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof