En mand fra Randers har en noget anden vinkel end i det ovenstÃ¥ende indlæg. Han mener, en slags ”sødsuppepædagogik” fra tresserne har sin store andel af skylden for den dÃ¥rlige adfærd hos visse indvandrerbørn og -unge:
”Mon ikke, vi alle kender billedet? Vi stiger i bussen eller pÃ¥ toget – alene eller mÃ¥ske sammen med et par venner eller kolleger. Vi finder en ledig plads – helst sÃ¥ langt væk som muligt fra de fremmede medpassagerer i toget – slÃ¥r os ned hér og tager en avis frem eller sætter os og tager en lille lur. Vi sidder alle i bussen eller i toget pÃ¥ ”tÃ¥lt ophold”.
Men så en eftermiddag på min daglige vej mellem Århus og Randers kommer jeg til at sidde over for to halvstore børn, der er på vej fra København til Ålborg sammen med deres mor og stor hund. Drengen havde belejret to sæder modsat deres tre reserverede pladser, for nu var der jo god plads i toget, og han fortalte mig venligt, at de to modsatte pladser var ledige nu. Søsteren kom tilbage, og de lokkede hinanden til at spille kort.
”Vil du spille kort med os?” lød det fra drengen til mig. Ja, hvorfor dog ikke? Hér sidder jeg, en moden mand alene i toget over for de to fremmede børn, men børnene har modet, Ã¥benheden og nysgerrigheden til at bringe en fremmed ind i deres fællesskab. Vi fÃ¥r adskillige omgange rommy pÃ¥ turen mellem Ã…rhus og Randers, og hvad sker der ogsÃ¥? Jo, vi lærer ogsÃ¥ hinandens navne, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Vi fÃ¥r ogsÃ¥ lige diskuteret nogle spilleregler, sÃ¥ vi alle tre er enige om, hvordan vi spiller rommy, og hvordan vi gør point op.
Spilleregler? Har vi glemt at fortælle de unge om samfundets spilleregler?
Mon ikke det er hér, vi har forklaringen pÃ¥ vore mange problemer med de unge, der sætter ild til containere, biler og andre mere alvorlige sageer. Unge, der forlanger at fÃ¥ et ungdomshus helt efter egne regler. Jeg er sÃ¥ ”heldig” at have oplevet tiden fra 68-”oprøret” over den lange periode med ”fløjlspædagogik” og til i dag, hvor man snart ikke kan Ã¥bne en avis, radio eller tv uden at høre om ballade i København, Ã…rhus, Odense, Ã…lborg eller andre steder.
Har vi glemt at fortælle vore børn, vore unge og vore fremmede om spillereglerne hér i landet? I en misforstået ånd af åbenhed, objektivitet og tolerance er vi blevet et holdningsløst samfund, der skal have plads til alle, men når der så kommer en kultur, der ikke tillader andre værdiopfattelser, og vi ikke fra starten har gjort det klart hvilke spilleregler, der gælder hér i landet, så giver det konflikter.
Glem alt om objektive politikere, skolelærere, politifolk, kommunalt ansatte, offentlige og private medarbejdere. Ingen af os er objektive, men først dén dag, vi accepterer dette og derefter udfylder vores reoller i samfundet med dette i ryggen, kan vi være med til at sætte spilleregler op i dette samfund med respekt for hinanden.
Det er pÃ¥ tide, vi trækker en streg i sandet og bakker de mennesker op, vi har valgt til at holde justits i vort lille torneroseland, og det er pÃ¥ tide, at medierne erkender deres del af ansvaret og ikke bare puster til ilden ved at fokusere pÃ¥ den ene krisehistorie efter den anden og glemmer de gode historie i hverdagen.”
Skrevet af Benny Knudsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 23. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
