Det siges normalt, at en politiker skal kendes på sine handlinger snarere end sine ord. Efter en valgkamp, der har været særdeles rig på ord, må der nu være grund at se på, hvordan de folkevalgte så forvalter deres mandat. Siden jeg blev valgt til Folketinget, har kampen imod EU's tiltagende centralisme og manglende demokrati optaget mig meget - og særligt i forbindelse med den såkaldte reformtraktat har Dansk Folkeparti stået hårdt på, at der naturligvis skal holdes en folkeafstemning. Derfor var det også naturligt, at jeg i valgkampen gentagende gange fremdrog netop nødvendigheden om en folkeafstemning som et tema, der burde diskuteres. Og stor var da også min begejstring, da jeg flere gange i løbet af valgkampen kunne høre Socialdemokraternes nye mand her i Grenaa, Leif Lahn, tilkendegive, at han ikke bare støttede en folkeafstemning om den nye traktat, men oven i købet var villig til at stemme imod sit eget parti, når det kom dertil.
Både under vores debatter på VUC og på handelsskolen her i Grenaa fremsatte jeg mit fromme ønske - og jeg er sikker på, at en stor del af de studerende vil kunne huske Leif Lahns løfte. Nærmest i en atmosfære af højtidelighed forsikrede Leif Lahn os dengang om, at han ville støtte en folkeafstemning. Stor var derfor min ærgrelse, da vi 11.december - mindre end en måned efter, at Leif Lahn var blevet valgt til folketinget - havde debat netop om, hvorvidt der burde udskrives en folkeafstemning. Jeg havde som ordfører for Dansk Folkeparti stillet forslag om, at Folketinget skulle pålægge regeringen at udskrive folkeafstemning om Lissabontraktaten. Og helt bevidst havde jeg ikke skrevet ét ord om, hvor dårlig traktaten er for Danmark og danske interesser - netop for at sikre, at alle demokrativenlige sjæle i Folketinget, uanset om de måtte finde traktaten god eller dårlig - ville kunne stemme ja og bakke op om kravet om en afstemning.
Ligeså stor som min begejstring for Leif Lahns demokratisind havde været i november, ligeså lille er min respekt i dag. Leif Lahn var nemlig ikke blandt os, der stemte ja den dag i december. Det gjorde derimod enkelte andre fra den socialdemokratiske folketingsgruppe. Men altså ikke Leif Lahn. Man kan sige meget skidt om dem, der nægter befolkningen denne vigtige afstemning - det har jeg gjort og vil jeg fortsat gøre ved enhver lejlighed. Det er grundlæggende udemokratisk. Men når man som Leif Lahn igennem en hel valgkamp forsikrer sine vælgere om, at man vil støtte en folkeafstemning og på den måde forsøger at sikre sig opbakning og stemmer, men kun få øjeblikke efter at have sat sig tilrette på Slotsholmen glemmer alle sine løfter fra valgkampen, så er det ikke bare udemokratisk - det løgnagtigt. Utroværdigt. Det er skuffende.
Med venlig hilsen
Morten Messerschmidt
MF for Dansk Folkeparti
og valgt i Djurs-kredsen
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
