Grenaa Bladet bringer tirsdag d. 11. december en notits om politiets indsats over for to unge mænd, der har brugt deres mandlige køns-organ til noget så uskyldigt som at få afløb for de i aftenens løb indtagne pilsnere. Godt nok ikke på et autoriseret tissehus, men herregud - med al den regn vi får, så er sporene hurtigt slettet.
Så tænker man jo, at der må være vigtigere opgaver for ordensmagten. For eksempel at bruge tid og kræfter på at opspore den mand, som overfalder unge piger i Grenaa. Forbrydelser af langt alvorligere karakter. Eller på at opklare pyromanbranden på Torvet for trekvart år siden, som kunne have udviklet sig til en ren katastrofe.
I øvrigt vil jeg tage kasketten af for den far, som selv tog initiativ til at få sat skub i efterforskningen af overfaldet på sin datter. Den mand har både min respekt og sympati.
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Lassen
Anholt (og somme
tider Grenaa)
Kilde: Grenaa Bladet
sof