Tak til
|
|
| |
|
|

05/05 2023 Ikke godt nok!
Den seneste tids beretninger fra borgerne omkring dårlige oplevelser med hensyn til politiets service på Djursland, i situationer omkring indbrud og masseslagsmål med videre, er noget vi som politikere skal være meget opmærksomme på. Det er bestemt også noget, som jeg personligt vil tage op i de relevante kontakt-udvalg, for vi kan ikke leve med, at borgerne ikke får en rimelig service på dette område. Det kunne i den forbindelse være interessant at vide, hvor stort problemet i virkeligheden er, så vi har et mere kvalificeret grundlag at bedømme problematikken ud fra. Det er også vigtigt, at man i en given sag hører begge parter - altså både borgerne og politiet - så vi får alle nuancerne i en given sag med. Men meget tyder på, at der er noget om snakken. Ellers ville der næppe dukke så mange forskellige sager op indenfor relativt kort tid. En forklaring kunne være, at politireformen ikke er helt på plads endnu, og at service-nivauet igen rammer et fornuftigt leje, når alt er faldet i hak på denne front. Men indtil da er det vigtigt, at borgerne giver lyd fra sig, hvis de har en negativ oplevelse omkring politiets service. Det giver nemlig os politikere mulighed for gøre noget ved problemet via vores kontakter til de officielle kanaler. Her vil vi så forlange, at politiet yder en rimelig responstid overfor borgerne, så de eksempelvis ikke skal stå i 45 minutter og vente på politiet, mens tyve plyndrer ens hus. For det er simpelthen ikke godt nok!
Med venlig hilsen
Niels Erik Iversen (S)
Viceborgmester i
Norddjurs Kommune
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
Tak til
|
|
| |
Nyhedsstrøm | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|