Tak til
 






  
05/05 2023

Hør ikke på Venstre!

Det stik modsatte synspunkt, nemlig at vi var bedst tjent uden reformen, fremføres hér af en mand fra en borgerliste i Midtdjurs, der skriver:

”Venstres lokalformand, Jens Ove Nielsen, taler hele tiden varmt for, at hele Djursland skal samles i én kommune. Det samme gør den socialdemokratiske borgmester i Grenå, Gert Schou. På dén baggrund tror jeg godt, man kan forberede sig på én stor og samlet kommune, for de to herrer hvisker bare deres kolleger i Folketinget i øret, at de skal stemme for en storkommune.
Og véd I hvad – med dén sammenspisthed, der er i de to partier, véd man godt, hvad der sker. Nå, men så må vi andre jo lade være med at stemme på dem ved et evt. valg til en storkommune.

Farvel, små énheder
Det går heller ikke, for med dén regering, vi har nu, kan man forvente, at de laver reglerne således, at kun de store partier kan stille op – og deler magten mellem sig. Så magtsyge er de vel heller ikke?
Kære borgere, hvis der kommer en storkommune, og I stemmer på de store blokke, skal I hér i Midtdjurs kun regne med at få højst to valgt ind, så kan vi glæde os over, at det ikke er nogen fra Venstre. Men I kan vel forestille jer, at beslutningstagerne vil lukke så mange små énheder som muligt. De tror, de sparer penge.

Mest tryg ved S
I en storkommune vil jeg være mest tryg ved en socialdemokratisk ledet kommune.
Jeg stiller op til valget og vil kæmpe imod enhver vanvittig idé, der fremkommer fra de store partier. Jeg vil opfordre til, at man stemmer på borgerlister, for så bevarer I mest ude i de små samfund. Kommunalreformen vil koste omkring 2 milliarder i IT-udgifter, og når folk er så blåøjede, at de tror, at man tjener penge ved store énheder, kan I godt tro om igen.
Magtens partier opretter et hav af udvalg for at trumfe reformen igennem, og de taber alligevel kampen. I alle de mindre kommuner ødelægges alt. Hvad der er bygget op af kommunens borgere, kan ryge med Venstre ud over afgrunden. Stemmer man på dem, har man jo selv valgt problemerne. Nej, vend dem ryggen, og sig ja til fremtiden.

Kommer ikke
Til slut – jeg ser, at Venstre står bag en debat i Glassalen (Kolind Centralskole) torsdag d. 11. marts. Jeg deltager ikke, da jeg har en fornemmelse af, at der kun er samlet tilhængere af en storkommune. Hvis det modsatte er tilfældet, har jeg taget fejl. Når man laver en høring, bør der være både tilhængere og modstandere af storkommuner. Er der dét? Døm selv!”
Skrevet af Pauli Andersen fra Pindstrup i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 2. marts

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam