Morten Messerschmidt, MF for Dansk Folkeparti, prøver tirsdag d. 23. oktober 2007 med sit indlæg i Grenaa Bladet at overbevise os om at DF er garant for trygheden - og hvordan gør han så det? Det gør han ved at forsøge at gøre os vælgere bange for at stemme på noget andet end DF. Han
praler med, at DF kan tage æren for, at der heldigvis er sket en stigning i antallet af sager, hvor der dømmes ubetingede frihedsstraffe - udover at det er en meget tvivlsom ære at prale af, er det et meget skræmmende udtryk for et ufatteligt snævert menneskesyn, hvor et minimalt forsøg på at udvise menneskelig indsigt og overveje forebyggelse i stedet for hårdere straffe er en by i Rusland for Morten Messerschmidt og DF. Har du hørt om nogen som er blevet mindre voldelige af at få flere tæsk? Hvor er trygheden i det menneskesyn?
Morten Messerschmidt skriver i sit indlæg: »Som det også var tilfældet her i Grenaa i den nævnte sag står udlændinge i Danmark for en hel uforholdsmæssig stor andel af den grove vold«.
Hvordan kan en enkelt sag om en iraners voldsdom i Grenaa kædes sammen med en hel uforholdsmæssig stor andel af grov vold på landsplan? Er det meningen, at vi skal forstå det sådan, at den dømte i Grenaa står for en uforholdsmæssig stor andel af den grove vold i Grenaa?
Det er komplet uforståeligt for almindelige mennesker, og svarer til at forsøge at sammenkæde en enkelt tilhænger af Morten Messerschmidt med et uforholdsmæssigt stort antal tilhængere af DF på landsplan. Det giver ikke mening og er tilsyneladende endnu et nedladende forsøg på at gøre os alle bange. Hvem kan finde tillid og tryghed i en så helt igennem utroværdig og uigennemskuelig argumentation?
Det er synd for Morten Messerschmidt nÃ¥r han skriver, at han ikke ved hvad han fÃ¥r med alternativet til den nuværende regering og DF. Som MF’er kunne man have hÃ¥bet pÃ¥, at han havde helt styr pÃ¥ det!? Vi er mange, som har helt styr pÃ¥ hvad vi har fÃ¥et af regeringen og DF: Et utrygt land at leve i, præget af mistillid og skræmte borgere. Episoden pÃ¥ Torvet i Grenaa vidner om, at Danmark ikke længere har brug for DF’s ubrugelige løsninger pÃ¥ problemerne. Heldigvis er Morten Messerschmidts skræmmekampagne fuldstændig gennemskuelig; lavere straffe og flere udlændinge er slogans i det skræmmebillede, Morten Messerschmidt forsøger at sælge. Virkeligheden er, at alternativet til regeringen hverken vil have lavere straffe eller flere udlændinge.
Med venlig hilsen
Jens Bo Rasmussen
Hemmedvej 34
Hemmed pr. Glesborg
Kilde: Grenaa Bladet
sof