Foredragsholderen Liselotte Wiemer, Lejre, uddannet cand. phil., førte os på en særdeles levende rejse ind i Astrid Lindgrens univers den 11. okt. i Grenaa Kirkecenter.
Astrid Lindgren brød sig ikke om tiden, der uafbrudt tikker løs! For at illustrere det fortalte Wiemer, at A. L. havde flere ure i sit hjem, men nogle var sat helt i stå, og andre slog på vidt forskellige tidspunkter. Ifølge professor Løgstrups filosofi var A. L. hele tiden optaget af den diamentralt modsatte linje, der på græsk hedder Kosmos, der betyder rummet, hvor fantasien og skabelse og kreativiteten fylder.
Foredragsholderen beskrev, så vi følte os hensat til fødebyen Vimmerby, hvor A. L. havde oplevet en unik barndom, så vi så for os figurerne fra Børnene i Bulderby, Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg osv. A. L. glemte aldrig Vimmerby, og hun sørgede for, at barndomshjemmet blev sat i stand og bevaret. I dag er det museum, der vidner om én af verdenslitteraturens store eventyrdigtere.
Liselotte Wiemer medbragte en hel kuffert af bøger af Astrid Lindgren og litteratur om forfatterinden, bl.a. den nye, store og flotte bog: "Astrid Lindgrens liv i Billeder" fra forlaget Gyldendal 2007.
Niels Erik Møller, Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof