Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Uduelig ledelse bag udueligt forlig

Der er bestemt ikke tilfredshed i de konservatives egne rækker, når det gælder skatteforliget med Dansk Folkeparti. F.eks. er man hos de ungkonservative i Randers rasende over, at deres partiformand ikke har formået at få den mindste lettelse i topskatten:

”Mandag præsenterede regeringen sit skatteforlig med Dansk Folkeparti. Glad og smilende kunne en glad og tilfreds Bendt Bendtsen pÃ¥ klingende fynsk berette om en konservativ sejr. For han havde fjernet mellemskatten og lod borgerne beholde lidt flere penge til sig selv! Med stolthed i stemmen kunne den konservative partileder fortælle om, hvor godt et resultat han og Det Konservative Folkeparti havde skabt, de politiske realiteter taget i betragtning.
Men den kære Bendt Bendtsen tager fejl. Dette forlig er i virkeligheden en kapitulation over for alt, hvad der hedder borgerlighed på Christiansborg. Nu er der kun socialdemokratisk overbudspolitik tilbage!
Vi véd alle, at Det Konservative Folkeparti har stået fast på, at ingen skal betale mere end 50% i skat af sidst tjente krone. Marginalskatten skulle ned, det skulle kunne betale sig at yde en ekstra indsats.
Men hér står vi: der er ingen reelle skattelettelser. Lettelsen i topskatten er helt væk, og de øvrige skattelettelser betales først og fremmest med en forhøjelse af energiafgifterne, altså forhøjelse af andre skatter. Der er ikke tale om en konservativ sejr, men en borgerlig falliterklæring.
Men konservativ politik har en fremtid i Danmark, for borgerne har brug for mere frihed og personligt ansvar. Dét kan konservative levere, men det kræver nye folk i den konservative partiledelse til at sikre dette.
Randers Konservative Ungdom er ikke i tvivl: Det Konservative Folkeparti bør forlade regeringen som en konsekvens af mangelen pÃ¥ borgerlige resultater – og Bendt Bendtsen mÃ¥ gÃ¥ af som partiformand af samme grund.”

Skrevet af KU-lokalformand Jesper Frederiksen fra Randers i Randers Amtsavis d. 5. september

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam