Som forælder til et ungt menneske der nu for 2`n gang har været udsat for uærlige og i mine øjne helt uacceptabel behandling af større etablerede udlejere, må jeg give udtryk for min personlige harme på denne måde.
Hvad bilder de sig i grunden ind? Ved indflytning bliver der skriftligt orienteret om lejers rettigheder men især pligterne ved ind og udflytning. Pudsigt nok glemmer man hurtigt rettighederne. Især ved udflytning. Kan det være rigtigt at der kan gå 3 måneder inden tilgodehavende i form af indskud til lejligheden bliver tilbagebetalt? Der var absolut ingen tvivl om hvornår indskud senest skulle være indbetalt ved indflytning! Hvor er udlejerens pligter? Føler de sig overhovedet forpligtet til noget som helst? Tænker de overhovedet på, at det unge menneske har brug for penge til at etablere sig for igen? Mit indtryk er at de er bedøvende ligeglade. At de vil være sig selv bekendt. Det er godt at jeg ikke er ung i dag og må være rustet til at stå mål med denne bande. Der er heldigvis også ærlige og seriøse udlejere men vogt jer unge mennesker og tænk jer godt om, når I skal ud og etablere jer her i Grenå og omegn.
Yvonne Bolther
Nygade 19
Grenå
Kilde: Grenaa Bladet
sof