Nedenstående behandler et emne, vi også forleden behandlede, nemlig oppositionens store utilfredshed med de påståede alt for få resultater af den såkaldte ”ældrepakke”.
”En halv milliard kroner synes at være hældt ud til ingen verdens nytte. Det er dén konklusion, man må drage af Ældresagens undersøgelse ”Ældrepakken – et brugerperspektiv”. Set fra brugernes side er hjemmehjælpen slet ikke, hvad den har været. Den er navnlig langt fra dét, de daværende opppositionspartier V og K lovede før sidste valg.
Den knap to år gamle ældrepakke havde til hensigt at gøre hjemmehjælpen bedre, blandt andet ved at øge den ældres adgang til at vælge mellem privat og kommunal bistand. Men ældrepakken har overhovedet ikke givet ældreplejen dét løft, som Anders Fogh Rasmussen lovede i sin første åbningstale med ordene: ”De ældre først.” Nu skulle ”stopurstyranniet” sandelig væk med brask og bram.
Men stopurene tikker lystigt videre, og de ældre er ikke kommet først. En stor del af brugerne af hjemmehjælp har omvendt fået færre hjemmehjælpstimer end for et år siden. De ansatte bekræfter, at det forholder sig sådan. De borgerlige partiers slagnummer, frit valg og fleksibel hjemmehjælp, har de ældre ikke oplevet noget til.
Derimod har de set en evig strøm af nye ansigter i deres hjem, fordi ambitionerne om at have faste hjemmehjælpere ikke har kunnet holde. Samtidig er der et iøjnefaldende misforhold mellem det stigende behov for hjemmehjælp og de midler, der bliver brugt. Ældrepakkens ressourcer er gået til dét bureaukrati, der skal til for at administrere frit-valgs-ordningerne – men kun en brøkdel bruger tilbuddene. Tænk, hvilket kvalitetsløft hjemmehjælpen kunne have fået for de penge.
Socialministeren var temmelig hurtigt ude for at sende ”aben” videre til kommunerne. Det ville have klædt Henriette Kjær, hvis hun på stedet havde påtaget sig et medansvar for den kiksede ældrepakke. Som minister er det først som sidst hende, der som pennefører på ældrepakken har ansvaret for, at problemerne bliver løst og midlerne brugt bedst muligt.
Socialdemokraterne vil om kort tid fremsætte et forslag om at forbedre hjemmeplejen. Det skal have et socialpolitisk sigte med fokus på omsorg for brugerne. Vi skal væk fra at levere en metervare og sigte efter at opfylde de reelle behov. Vi vil igen have balance mellem brugernes retssikkerhed og menneskelighed. Vi vil sikre, at den stigende kontrol ikke går ud over hjemmeplejens kvalitet.
Lad os sammenligne hjemmehjælpen med vore børns hverdag. I daginstitutionerne er børnenes tid jo ikke skemalagt med så og så mange timer til fri leg, højtlæsning, udflugter o.s.v. – så hvorfor skal hjemmeplejen da have skemaer for påklædning, vask, bad, tilberedning af frokost, støvsugning m.v.?
Mange ældre har selvfølgelig nedsatte funktioner i førlighed, syn, hørelse o.s.v. – det er jo derfor, de har brug for hjælp. Men vi skal nu sætte fokus på, hvad mennesker kan – i stedet for, hvad de ikke kan. Brugeren skal have større indflydelse, og hun må frem for alt opleve færre hjemmehjælpere. Det skal ske ved at inddrage personalet i planlægningen, så også arbejdsmiljøet og arbejdsglæden får en fornøden opskrivning.
Måske er det for optimistisk at tro, at VK og lænkehunden DF vil være med til at tænke nye og mere effektive tanker. Men så må det i sidste ende være en opgave, som en anden socialminister må klare efter valget i 2005. Det må simpelthen ikke gentage sig, at 500 mill. kr. bliver brugt så dårligt på et område med så store behov.”
Skrevet af Socialdemokraternes ældreordfører, Jørn Pedersen, i Randers Amtsavis lørdag d. 7. februar
Kilde:
rex