Borgerlisten Norddjurs vil arbejde for en seniorordning, der går ud på at den enkelte kommunalt ansatte kan vælge at gå ned i arbejdstid og så også i løn. Dette vil forudsætte, at Kommunen vil supplere pensionsbetalingen op til fuld tid, så pensionen ikke bliver lavere, når man helt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det er individuelt og afhængigt af faggruppe, hvornår arbejdet begynder at slide fysisk og/eller psykisk. I stedet for så at gå på pension, kan man gå ned i tid og bevare arbejdsglæden og tilknytningen til sin arbejdsplads. Muligheden for at få indflydelse på arbejdstiden og arbejdets art er også til stede.
Det er helt klart i Norddjurs kommunes interesse, at beholde vores mange dygtige og erfarne pædagoger, lærere, sundhedspersonale, hjemmeplejere, anlægsfolk, kontorpersonale m.m. så længe som muligt. Også fordi de er vigtige til oplæring af nyansatte.
Hvad mener I? Debatten er hermed åbnet.
Med venlig hilsen
Dorte Bisgaard Nielsen
Medlem af Borgerlisten Norddjurs
Ã…lsrodevej 44, Ã…lsrode
8500 Grenaa
Kilde: Dorte Bisgaard Nielsen fra Ã…lsrode
sof