Socialdemokraternes miljøordfører blæser i det følgende til kamp mod trafikstøjen i de store byer:
”150.000 boliger generes hver eneste dag af trafikstøj.
Ifølge Miljøstyrelsen koster trafikstøj hvert eneste år mellem 200 og 500 danskere livet, mens støjen er medvirkende til mellem 800 og 2.200 indlæggelser.
Desuden medfører trafikstøj også alvorlige gener og helbredslidelser som kommunikationsbesvær, hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjerte-/karsygdomme, hormonelle påvirkninger, stress og søvnproblemer.
Dertil kommer, at børn udsat for vedvarende støj har forøget risiko for indlæringsproblemer.
Dét er fuldstændig uacceptabelt, og derfro fremlægge Socialdemokratiet nu nogle forslag, der nedbringer trafikstøjen og sikrer folk det gode liv i byerne.
Der skal afsættes 100 mio. kr., der eksempelvis kan bruges til støjvolde, støjafskærmning m.m.
Flere steder skal der bruges støjreducerende asfalt, og alle kommuner skal udarbejde en støjhandlingsplan, der via planlægning af veje, hastighedsbegrænsninger, trafik, støjafskærmning, beplantningsbælter etc. har til formål at nedbringe antallet af støjramte boliger og mennesker.
Offentlige køretøjer skal være så støjsvage som muligt, og de 150.000 danske boliger, der i dag er stærkt støjbelastede, skal reduceres til 50.000 senest i 2015.
Målsætningen med en kraftig reduktion i antallet af støjplagede boliger, som SR-regeringen havde lagt ind for 2010, fjernede regeringen i 2002.
Problemerne vokser dag for dag i takt med, at trafikken stiger.
Det er fuldstændig uacceptabelt. Det er pÃ¥ tide at gøre en ekstra indsats mod støj.”
Skrevet af S-miljøordfører Torben Hansen fra Randers i Randers Amtsavis d. 11. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof