Et fremtrædende socialdemokratisk EU-medlem har skrevet følgende ironiske indlæg om besværlighederne ved at finde én fra det nuværende borgerlige regeringshold, som kan være vært for FN-miljøkonferencen i 2009:
”Danmark skal være vært ved det vigtige klimatopmøde i 2009. Verdens miljøministre skal mødes i København for at løse problemerne med den globale opvarmning. SpørgsmÃ¥let er, hvem der skal sidde i det varme sæde for enden af bordet. Hvilken dansk miljøminister skal lede slagets gang?
Da mødet først falder om et par år, bliver det formentlig en socialdemokrat. Men vælgernes veje er som bekendt uransagelige. Derfor vil jeg hér forsøge at besvare spørgsmålet: Hvad gør Fogh i dét usandsynlige fald, at han vinder magten for tredje gang i træk? Hvilken af de borgerliges miljøkapaciteter skal da lede de vigtigste forhandlinger om klimapolitik i verdenshistorien?
Connie Hedegaard er dygtig og har gode holdninger, men hun bliver konsekvent modarbejdet af sin egen finansminister. Det er blandt andet derfor, der i Danamrk kun blev rejst under en hÃ¥ndfuld vindmøller sidste Ã¥r, mens der i Svend Aukens tid blev rejst hundredvis hvert Ã¥r. Derfor vil hun næppe have kapacitet til at lede et møde af dén størrelse og vigtighed – en miljøminister, som ikke kan styre sin egen regering, vil næppe kunne styre alle regeringer i FN.
Men hvad så med Thor Petersen? Når nu det alligevel er ham, der bestemmer, kan han vel ligeså godt overtage miljøministeriet? Umiddelbart en god idé. Ét af de vigtigste formål med mødet er nemlig at få USA med i en aftale, og den amerikanske administration vil helt sikkert kunne lide en mand som Thor P., der forstår, at økonomi må prioriteres højere end miljø.
Men spørgsmÃ¥let er, om han trods alt ikke er for rabiat for amerikanerne. Ikke engang Bush kunne finde pÃ¥ – som Thor P. – at kalde EU`s klimapolitik for ”Kejserens nye klæder”.
Men hvad sÃ¥ med en konservativ? Kan Bendt Bendtsen mon klare opgaven? Umiddelbart ja – han har mange Ã¥rs ministererfaring, og sÃ¥ har jeg læst, at han er begyndt at tage engelskundervisning. Men véd han noget om miljø? Ja, bestemt. Se hér, hvad han udtalte til Ekstra Bladet i 2000 ved Ã¥bningen af en ny motorvej: ”Jeg er da godt klar over, at der er noget CO2-udledning ved det hér, men det betragter jeg ikke som forurening. Ovre pÃ¥ Fyn der putter de CO2 i drivhusene, og sÃ¥ fÃ¥r de 20% større tomater”.
Jo, der er potentiale. Bendtsen kunne være et bud. Desværre tror jeg, at KU får vippet ham af pinden forinden.
Hvis dét sker, må regeringen prøve noget nyt. Et friskt pust udefra? En ekspert? Med nedskæringerne i sektorforskningen har regeringen ganske vist tyndet godt ud blandt de uafhængige forskere. Til gengæld er regeringens chefideolog på miljøområdet, den finanslovsfinansierede statistiker Bjørn Lomborg, verdensberømt for sin progressive tilgang til global opvarmning. Et stærkt bud på en neutral forhandlingsleder?
Nå, måske er der slet ingen grund til bekymring. Vælgerne skal tale inden det vigtige møde, og mon ikke de i deres visdom denne gang vælger en socialdemokratisk regering? Og gør de ikke dét, så er det jo ikke Jordens undergang.
Spørg bare Lomborg!”
Skrevet af S-europaparlamentsmedlem Dan Jørgensen i Randers Amtsavis d. 5. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof