Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kun én bog!



Læsere af hhv. Djurslands-Posten og Grenaa Bladet kan få det indtryk, at min nyeste bog »Afholdshoteller i Danmark« er udkommet i to udgaver med vidt forskellige tekster. I Djurslands-Posten for den 10. april bedømmer redaktør Erling Hansen den som et fanatisk makværk uden nogen som helst værdi. I Grenaa Bladet fra den 17. april anmelder tidligere lektor ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus, Bernhard Nielsen, samme bog som et værdifuldt kulturhistorisk værk. Jeg vil gerne takke begge anmeldere. De kan stå som udtryk for den forskellige bedømmelse af min samfundsmæssige indsats gennem mere end et halvt sekel. Nogle anser den som værdiløs eller endog samfundsskadelig, andre anser den som værdifuld. Nu afventer jeg så enhver bogs mest afgørende bedømmelse: Salgstallene! Sælger den ligeså godt som mine to nærmest foregående bøger, der begge er udsolgte fra forlaget, da vil det glæde mig. Forlægger Steen Piper, Hovedland, har for øvrigt planer om at udgive et nyt oplag af min biografi om Lars Larsen-Ledet »Ned med den fordømte snaps«. Forlaget Indtryk har endnu et mindre oplag af min første bog »Fra mit livs skraldespand«.

Med venlig hilsen
Forfatter og fhv.
skraldemand
Henning Sørensen
Villa Pax, Irisvej 17
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam