Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Samlet indsats for unges uddannelse

2 fremtrædende Venstre-mænd, undervisningsministeren og kommunernes landsformand, skriver i det følgende om et initiativ for en fælles indsats for at få flere unge til at tage videregående uddannelser:

”Stort set alle unge mennesker i Danmark starter pÃ¥ en ungdomsuddannelse, men kun ca. 82% fuldfører. Det vil sige, at næsten hver femte unge dansker aldrig fÃ¥r en uddannelse udover folkeskolen.
Det er ganske enkelt ikke godt nok, og derfor har staten og kommunerne besluttet en ekstra indsats for at gå nye veje. Vi vil lade 17 kommuner eksperimentere med et tættere samarbejde og en bedre koordinering mellem de mange forskellige aktører, der har kontakt med de unge. Forhåbentlig vil det give en række positive erfaringer, som resten af landets kommuner kan lade sig inspirere af.

Uddannelse er afgørende for, om man senere i livet kan forsørge sig selv og være aktiv på arbejdsmarkedet. Så det betaler sig at gøre noget ekstra for, at flere unge får en uddannelse. Det gælder ikke mindst for de unge med anden etnisk baggrund, der desværre er overrepræsenteret i gruppen af unge uden uddannelse.
Det er en kendsgerning, at arbejdsløsheden i disse år er historisk lav. Det er på mange måder lykkeligt, men det betyder, at både offentlige og private arbejdsgivere i de kommende år både har en stor udfordring og et stort ansvar med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kan vi få flere unge til at tage en uddannelse, hjælper vi arbejdsmarkedet med at klare denne vigtige opgave.

Kommunerne er en nøgleaktør, når det handler om at ruste de unge til en uddannelse. Kommunerne møder de unge mange steder: I folkeskolen, hvor lysten og evnerne til at lære skal udvikles, ved afgang fra folkeskolen, når de skal vejledes om uddannelse, i jobcentret eller hvis de har sociale problemer.
Kommunerne kan ikke løse problemet alene. Det kræver samarbejde og samordning til mange sider. Mange unge starter på en uddannelse, men falder fra. Andre kan ikke få en praktikplads eller kan ikke klare de krav, de mødes med, når de er i praktik. Så der er behov for, at både kommuner, uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv drøfter, hvordan de sammen kan blive bedre til at fastholde de unge, at de alle får en grund-uddannelse.

Sidst, men ikke mindst skal de deltagende kommuner i dialog med de unge selv og med deres familier. Uddannelse er et aktivt valg, som de unge skal tage ansvar for, men forældrenes indstilling og opbakning er afgørende for den videre vej efter folkeskolen.
Vejen frem er en sammenhængende indsats, hvor den enkelte unge er i centrum, og dét kræver nytænkning. De unge, der er ved at falde fra, skal ikke have lov til at sejle i deres egen sø imellem computer-systemer, der ikke taler sammen.
Et bredt flertal i Folketinget har sat som mÃ¥l, at 85% af de unge i 2010 og 95% i 2015 skal have en uddannelse efter folkeskolen. Vejen til at nÃ¥ dette mÃ¥l er at skabe en bred vifte af konkrete tilbud, men ogsÃ¥ stille krav, der matcher de unge i dag. Vi skal fremtidssikre vores unge og vores samfund ved at sørge for, at alle fÃ¥r en uddannelse. I 17 kommuner gÃ¥r man nu forrest og eksperimenterer med nye løsninger for at gøre denne ambition til virkelighed.”

Skrevet af undervisningsminister Bertel Haarder (V) og kommune-landsforeningsformand Erik Fabrin (V) i Randers Amtsavis d. 24. april

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam