Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

S vil bekæmpe mobning



S vil bekæmpe mobning

Folketingsmand Torben Hansen skriver i dag følgende om nogle tiltag, hans parti har taget for at få gjort noget ved den udbredte mobning i skolerne:



Mobning er ét af de største børnepolitiske problemer, vi står overfor i dag.

Mobningens ofre bliver ulykkelige, får lavt selvværd og mister lysten til at gå i skole. Mobning er asocialt og uacceptabelt og alligevel mærker mange børn dagligt mobningen på egen krop.

Dét vil Socialdemokraterne ændre. Det handler om at tage tydelig afstand til mobning, om forebyggelse og om konsekvent opfølgning.

For det første skal Undervisningsmiljøloven skærpes, så den ansvarlige myndighed forpligtes på at sikre et godt og sundt undervisningsmiljø.

For det andet skal alle folkeskoler indarbejde en anti-mobningspolitik, som forpligter, og som er offentligt tilgængelig, f.eks. på skolens hjemmeside.

For det tredje er det vigtigt, at især forældrene tager ansvar. Derfor skal skole-hjem-samarbejdet styrkes, og fokus på mobning skal øges. Samtidig bør mindst én lærer på hver skole være uddannet specialist i at håndtere problemer med mobning.

Endelig skal alle kommuner have en serviceombudsmand, der kan tage imod klager fra elever eller forældre, der ikke mener, at deres problemer er løst ordentligt af den enkelte lærer, skole, forvaltning eller kommunalbestyrelse.

Det er afgørende, at anti-mobningspolitikken gennemføres på alle niveauer, nemlig både i klassen, i elevrådet, i klasserådet, i skolebestyrelsen, blandt lærerne og hos politikerne.

Det er præcis dét, det nye socialdemokratiske oplæg lægger op til, fordi vi tror på, at det er muligt at forebygge en meget stor del af dén mobning, som landets folkeskoleelever oplever, hvis anti-mobningspolitikken er lokalt gennemarbejdet og forankret.

Vores børn har krav pÃ¥ en hverdag uden mobning.”

Skrevet af Torben Hansen,
MF (S), Randers, i Randers Amtsavis d. 17. april



Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam