Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Den inkluderende folkeskole



Den inkluderende folkeskole

Den inkluderende skole kunne være en beskrivelse af fremtidens skole her i Norddjurs Kommune - eller den hyberkomplekse skole. Det er at føre tanken helt til enden i forhold til princippet om, at et barn skal have mulighed for at gå i sin distriktsskole uanset funktionsevne - fysisk og psykisk. Der er ikke en skole for de »normale« og en for de »unormale« - der er kun én skole.

Et tankeforløb til refleksion: vi laver en skole her i Norddjurs med den bredest mulige rummelighedsdefinition - alle skal kunne modtage et undervisningstilbud i den samme skole. Vi laver denne skole fra »bunden«, således at den i alle perspektiver er indrettet og tænkt i forhold til de børn, der har funktionsnedsættelser/handicaps. Så inkluderer vi bagefter alle vores andre børn i denne skole!

Vi vil da måske opdage, at den ikke kommer til at adskille sig fysisk så meget fra skoler, der allerede findes her i kommunen, men psykisk, er det en helt anden verden. Det almene bliver inkluderet i det ikke almene! Der er ingen der, skal integreres - børnene har alle en plads ud fra deres evner og undervisningsforudsætninger.

Jeg vil opfordre alle, der forholder sig til skoledebatten, til at tage denne tankevandretur, og bruge de refleksioner det giver, i forhold til alle de andre aspekter i debatten.

Alle børn i den skolepligtige alder fortjener i det mindste at blive tænkt ind i vores fælles skole.

Der er mange dygtige fagpersoner inden for skolen her i kommunen. De kan godt løse denne opgave - hvis den gives dem. Men den opgave har sin helt klare forudsætning. Vi skal ville den inkluderende folkeskole. Vores kommunalbestyrelse skal udtrykke den klare mÃ¥lsætning, at Norddjurs’ folkeskoler skal blive de første her i landet, der giver alle børn reel mulighed for at modtage den bedste undervisning i deres egen skole i nabolaget - derved vil kommunen smukt leve op kravet om ligestilling inden for undervisningsomrÃ¥det, som den nye FN-konvention for handicappede har pÃ¥lagt os.

Dette er meget anderledes, end de stundende tilstande her på Norddjurs. Hvis vi vil det så kræver det en satsning, fagligt, økonomisk og strukturelt. Men hvad har vi at miste, hvis vi ikke gør det? Vel egentlig kun vores anstændighed? Intet lokalsamfund har nogen sinde tabt noget som helst ved at satse på at uddanne og danne børn bedst muligt.

Jeg hørte en god fortælling i sidste uge: 2 ret ens kommuner satsede for år tilbage 40 mio. kr. hver, på udviklingen i kommunen. 1 brugte dem på skoler, 1 på plejehjemmene. Begge yderst fornuftige og nødvendige formål, men hvilken kommune tror du, der tiltrak flest nye skatteborgere? Den erfaring bør vi lære af her på Norddjursland.



Med venlig hilsen
Jess Refsgaard,
Landsforeningen Autisme i Norddjurs
Næstformand i Handicaprådet i Norddjurs Kom.
Lillegade 44B
8500 Grenaa


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam