Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vi socialdemokrater vil ha’ medarbejdernes trivsel pÃ¥ dagsordenen i Norddjurs!



Vi socialdemokrater vil ha’ medarbejdernes trivsel på dagsordenen i Norddjurs!

Ovenpå kommunesammenlægningen - med en deraf følgende turbulent tid, hvor rigtig mange medarbejdere har fået andre kolleger, måske nyt arbejdssted, nye arbejdsopgaver og konstant er blevet stillet overfor nye krav og udfordringer - vil vi socialdemokrater gerne sige tusind tak til kommunens ansatte for en stor indsats. Det har krævet rigtig mange ressourcer, og ikke sjældent nogle meget lange arbejdsdage.

I forlængelse af den netop godkendte overordnede personalepolitik for kommunens cirka 3.500 medarbejdere, forbereder kommunens forskellige underafdelinger sig nu på at omsætte politikken i praksis. Den decentrale struktur skal være med til at sikre, at politikken forankres lokalt, og søsættes således, at det udmønter sig som noget konkret, som den enkelte medarbejder kan forholde sig til - og nyde godt af på den enkelte arbejdsplads. Som vi allesammen ved er trivsel på en arbejdsplads noget der giver en højere kvalitet i servicen til borgerne, og medfører øget arbejdsglæde. Herudover fastholder det medarbejderne i jobbet og gør det nemmere at rekruttere nye, når der er behov for det. Medarbejdertrivsel er summen af et godt både psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt sundhedsfremmende tilbud.

Vi socialdemokrater ser derfor medarbejdertrivsel som et meget vigtigt indsatsområde for både direktionen, ledelsen og medarbejderne, således at vi også fremover kan levere en service af høj kvalitet - og samtidig rekruttere de nødvendige, dygtige medarbejdere til de enkelte fagområder. ikke mindst set i lyset af den faldende arbejdsstyrke i fremtiden.

Derfor vil vi stille et forslag om, at vi her i 2007 arbejder målrettet med medarbejdertrivsel. Et af forslagene bygger på, at hovedudvalget for MED-strukturen i Norddjurs Kommune sidst på året skal kåre den offentlige arbejdsplads, der har gjort mest for at fremme trivslen for medarbejderne. Det vil være det lokale MED-udvalg på arbejdspladsen, der kan indstille til prisen.

Vi ser frem til at høre om alle de mange bud på, hvad der kan gøres for at sikre medarbejdertrivsel på netop Jeres arbejdsplads. Hvad er godt arbejdsmiljø? Hvilke sundhedsfremmende tilbud har I behov for? Disse bud kan også give inspiration til andre, eftersom alle de indsendte forslag naturligvis kommer ud på kommunens hjemmeside, når indleveringsfristen er udløbet. Vi har i S lavet et udvalg bestående af Malte Larsen, Helle Thomsen, Jytte Schmidt og Niels Erik Iversen, som arbejder videre med det at skabe øget fokus på personalepolitikken i Norddjurs. Næste møde i dette udvalg bliver i maj måned.

Vi ser desuden frem til at få forslaget behandlet i Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.



Med venlig hilsen
Den socialdemokratiske
gruppe i Norddjurs


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam