En Venstre-mand fra nabokommunen Midtdjurs er ikke just enig med vores egen Venstre-borgmester. Svend Erik Johansen skriver:
”Udmeldingerne, efter at Strukturkommissionen kom med sin rapport, peger hen imod rimelig enighed om at tilslutte sig hovedlinierne i ”Den brede kommunemodel”. Hvorfor synes ”den brede kommunemodel” så mest sandsynlig?
1: For det første fordi den synes at have støtte fra en meget bred kreds af det politiske spektrum i Folketinget.
2: Fordi der er tale om en både fleksibel og fremtidssikret model, der kan sikre, at kommunerne kan udvikle sig fra nuværende størrelser i takt med, at de kommende regioner afvikler og overfører opgaver til kommunerne. Herved opnår man at tilfredsstille både de kommunalpolitiske synspunkter og de amtspolitiske synspunkter samtidig med, at man i Folketinget kan enes om, at ”man nu har sat gang i en afvikling af amterne – dette synes at være dét kompromis, der så kan samle det brede flertal (inklusive regeringens støtteparti og de nuværende midterpartier.
3: Overførslen af hele arbejdsmarkedsområdet til kommunerne kan ske over en årrække – hermed imødekommes allerede udtalt kritik fra DA, LO og Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører – når tiden måtte blive ”moden”.
4: At arbejdet med at indføre en ny struktur med kommuner med minimum 30.000 indbyggere i stedet for 20.000 indbyggere gør, at man ikke i løbet af 3-5 år igen står med en struktur, der synes uegnet til at modtage flere og flere opgaver – derfor må antallet af nye kommuner være fremtidssikret. Husk blot på, at ved sidste kommunalreform i 1970 gik antallet af kommuner ned fra daværende 1388 kommuner til 275 – altså en sammenlægning i gennemsnit af 5 daværende kommuner til 1 ny. I dag er det sådan, at antallet af kommuner (inklusive København, Frederiksberg og Bornholm regionskommune), hvor der er mere end 30.000 indbyggere på godt 40 kommuner, mens antallet af kommuner med mindre end 10.000 indbyggere er godt 130, kommuner med indbyggerantal mellem 10.000 og 30.000 indbyggere er ca. 105 kommuner.
En meget grov sammenlægning giver et sandsynligt slutresultat på ca. 110-125 kommuner, altså en væsentligt mindre dramatisk sammenlægning end i 1970.
Betydning for Midtdjurs
Et krav om minimum 30.000 indbyggere i en kommende kommuneenhed vil kun – ud fra det nuværende kendte kommunemønster og befolkningsunderlag – give mulighed for maksimalt 2 nye storkommuner på Djursland.
Jeg har tidligere givet udtryk for, at etableringen af én Djurslandskommune med godt 80.000 indbyggere og bestående af de nuværende 8 kommuner vil være urealistisk, og dette indtryk er i hvert fald blevet forstærket ganske væsentligt ved de seneste ugers udtalelser i både radio, TV og dagspresse fra diverse borgmestre på Djursland.
Dette efterlader os dermed med opgaven om at få placeret 2 kommuner på Djurslandskortet. Det mest sandsynlige udfald synes at være en model, hvor de 2 købstæder kommer i hver sin pulje, og at der bliver en kommunestruktur bestående af en sydlig Djurslandskommune og af en nordlig Djurslandskommune.
Holder vi i første omgang Midtdjurs Kommune udenfor – vil det give følgende enheder:
1: Den sydlige Djurslandskommune: Ebeltoft, Rønde og Rosenholm kommuner med i alt ca. 32.000 indbyggere.
2: Den nordlige Djurslandskommune: Grenå, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald kommuner med i alt ca. 43.000 indbyggere.
Midtdjurs Kommune har i dag knap 7.700 indbyggere, og der vil – såfremt vi kommer i kurv med den sydlige Djurslandskommune – opstå 2 omtrent lige store kommuner med henholdsvis ca 43.000 indbyggere og knap 40.000 indbyggere. Altså størrelser, som umiddelbart tilfredsstiller kravet, og som udgør en afbalanceret enhed, hvor der er et ligeværdigt forhold mellem de landkommuner og dén købstadskommune, som indgår i hver af kurvene.”
Skrevet af Venstre-manden Svend Erik Johansen fra Midtdjurs Kommune i Lokalavisen d. 20. januar
Kilde:
rex
05/05 2023
