Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kvalitet i folkeskolen i Norddjurs Kommune



Kvalitet i folkeskolen i Norddjurs Kommune

Lærerne er nøglefigurer bag kvaliteten i folkeskolen. Velkvalificerede og engagerede lærere, der skaber gode betingelser for læring og trivsel for eleverne. Lærerne møder eleverne med tillid og i øjenhøjde. Det giver eleverne selvværd og lyst til at lære resten af livet. Derfor skal lærerne have det professionelle ansvar for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen.

Skolevæsenet skal være i stand til at understøtte lærernes personlige og faglige udvikling på et højt niveau. Der skal skabes rammer for kollegialt samarbejde og vidensdeling. Ledelsen har en central rolle i skolens pædagogiske udvikling.

Folkeskolen er en dannelses- og kulturinstitution, som altid skal leve op til de formelle og uformelle krav, der stilles fra centralt hold. Skolen skal sikre, at børnene kan blive gode livsduelige borgere i det samfund, som vi ikke kender.

Eleverne skal kunne agere i et komplekst samfund i respekt for fællesskabet og tolerance for andres meninger. Eleverne skal lære, at verden er foranderlig og »at, alt altid kan være anderledes«.

Skolen skal sikre, at elevernes faglighed er i top, så eleverne har en god basis for at tænke nyt og anderledes, og et godt fundament for videreuddannelse.

Derfor skal undervisningstimetal, klassekvotient og muligheden for holddannelse og differentiering afspejle de høje mål, der sættes.

I Danmark har vi tradition for, at alle børn skal have undervisning. Skolen skal give et godt tilbud til elever, der har brug for en anderledes undervisning. Undervisningen kan gives i klassen, hvis eleven får et personligt udbytte af samværet med de andre elever, hvis klassens fællesskab kan bære det og læreren eller lærerne kan gennemføre undervisningen. Ellers skal der sikres, at der er et andet specielt tilrettelagt undervisningstilbud. Derfor er der behov for lærere med stor viden indenfor specialundervisning og en god hjælp fra PPR.

Et inspirerende tidssvarende undervisningsmiljø. Skolens rum og materialer skal sende signal om, at skolens arbejde er vigtigt. Derfor skal skolernes undervisningsmaterialer og IT være i sådan en stand, at de er med til at inspirere lærere og elever i den daglige undervisning. Lokalerne skal være fleksible, så de kan danne ramme om mange forskellige undervisningsformer.

Lærerne skal have mulighed for at forberede undervisningen på skolen, både alene og i teamet.

Skolens opgave lykkes bedst, når lærere og forældre arbejder sammen om at skabe den bedst mulige skolegang for eleven. Samarbejdet skal foregå i respekt for forældrenes ansvar for deres barn og lærernes viden om undervisning. Derfor er det vigtigt, at der stilles klare krav og forventninger til samarbejdet. Skolen skal være tydelig i de regler og normer, der er gældende - regler, der skal sikre at den enkelte elev kan trives og udvikle sig i et godt miljø.



Med venlig hilsen
Djurs Lærerforening
Kreds 134


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam