Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ansættelsesprocedure burde gennemgås



Ansættelsesprocedure burde gennemgås
Der burde have været mere åbenhed omkring ansættelsen af den nu afgåede beredskabschef, mener Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Norddjurs:



At den nye beredskabschef trak sin ansøgning, var den eneste fornuftige løsning på et problem, der ene og alene var skabt af politikere og embedsmænd, som troede, de var de eneste regerende og bestemmende i den ny storkommune Norddjurs.

Og på dén måde er det altså så demokratiet, der er den eneste sejrherre. Alle andre er tabere i en sag, der med lidt sund fornuft og handlekraft aldrig var nået så langt.

Havde ansøger ikke smidt håndklædet i ringen, så havde han såmænd nok kørt rundt i den nyindkøbte brandbil pr. 1. april, en brandbil, vi politikere heller ingen indflydelse havde på, om skulle købes eller ej.

I det hele taget viser den nye borgmester, Torben Jensen (BL), ikke vi andre medlemmer af kommunalbestyrelsen megen respekt. Ansættelsen af en ny beredskabschef måtte man læse om i pressen, og nu, hvor sagen har fået en tilfredsstillende løsning, må man så først høre det på gaden for endelig at få det bekræftet på tv om aftenen.

Det er ligesom om, borgmesteren ikke kan indstille sig på, at han nu står i spidsen for en ''stor kommune'' og ikke en lille kommune, hvor de demokratiske regler eventuelt blev tolket på en anden måde.

Der er åbenbart mange ting, der skal rettes til, og det må vi så prøve at få gjort enten på den ene eller anden måde. At vi som medlemmer af en kommunalbestyrelse ikke bliver underrettet om så stor og medieinteressant en sag som denne, er under al kritik.

I det hele taget burde dette ansættelsesforløb gennemgÃ¥ en tilbundsgÃ¥ende og uvildig undersøgelse.”

Skrevet af Bent Andersen,
(DF) Havnevej 53, Grenaa, i Randers Amtsavis d. 15. marts


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam