Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

De skubbes ud i dyb fattigdom



De skubbes ud i dyb fattigdom
Det er ikke i Socialdemokraternes ånd, det der sker med den såkaldte 300 timers-regel pr. 1. april, som efter deres opfattelse kaster de hårdest stillede i vores samfund ud i dyb fattigdom:



1. april træder den såkaldte 300-timers regel i kraft. Reglen betyder, at et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, mister den ene indkomst, hvis ikke én af de to har haft 150 timers arbejde inden for det seneste år - næste år vil kravet være 300 timer på to år. Reglen er en del af dét integrationsforlig, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti sidste år.

Desværre er det langt fra alle kontanthjælpsmodtagere, der vil være i stand til at leve op til kravet. Det er helt urealistisk at forestille sig, at de svageste kontanthjælpsmodtagere skulle være i stand til at arbejde på helt normale vilkår. For disse mennesker vil reglen kun have dén effekt, at de bliver skubbet endnu længere ud i fattigdom, end tilfældet er i dag. For det handler ikke om modvilje mod at arbejde, det handler om, at de ikke kan. Altså endnu en omgang pisk til de i forvejen svageste. Samme sang, som vi kender det fra kontanthjælpsloftet og starthjælpen, som ikke har fået folk i arbejde, men tværtimod bidraget til yderligere marginalisering og fattigdom.

300-timers reglen er dybt problematisk, da den vil ramme nogle mennesker, som enhver kan se, ikke har en jordisk chance for at leve op til kravet.

Beskæftigelsesministeriet har regnet ud, at en familie med to børn og en husleje på 4770 kroner, som bliver ramt af reglen, vil have 225 kroner om dagen til tøj, mad, licens, bleer, telefon og hverdagens andre fornødenheder. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er beløbet nærmere 118 kroner, når de mest basale ting er betalt.

Socialdemokraterne ønsker reglen fjernet for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Og noget kan tyde på, at der langt ind i regeringens egne rækker er stor utilfredshed med, at pisken nu skal svinges endnu hårdere over de ledige. Således har Svendborgs Venstre-borgmester, Lars Erik Hornemann, udtalt, at Svendborg er villig til at trodse regeringen i spørgsmålet.

Partitoppen pÃ¥ Christiansborg burde lytte til dem, der i det daglige møder de svage kontanthjælpsmodtagere og kan se, at det ikke nytter noget at svinge pisken over denne gruppe. Det gør dem blot fattigere.”

Skrevet af Kirsten Brosbøl,
Medlem af Folketingets socialudvalg (S), i Randers Amtsavis d. 13. marts


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam