Læserbrev angående The Jesters
I forbindelse med Djurslands Museums udstilling: "Da rocken kom til Djursland", samt Kulturhuset Pavillonens 60’er fest, har jeg et par kommentarer til omtalen af pigtrÃ¥dsorkestret "The Jesters" medvirken i begge arrangementer.
Jeg håber ikke, at jeg ødelægger den gode nostalgi-stemning, men der er altså tale om lidt af en "historieforfalskning" i interviewet med Finn Dyrnesli i Grenaa Bladet uge 5, i forbindelse med omtalen af "The Jesters".
Det forholder sig nemlig sådan, at der spillede en anden guitarist med i stedet for Jens Ove Øgendahl i "The Jesters" i perioden 1967-1968. Imidlertid omtales denne guitarists medvirken i "The Jesters" overhovedet ikke i interviewet med Finn Dyrnesli.
Guitaristen hed Jan Ole, og han var utrolig sød. Han begyndte at øve med "The Jesters" så tidligt som i 1966 i "Jordhulen" på Østre Skole i Grenaa, og han spillede med i "The Jesters" i hele deres storhedsperiode. Det var i øvrigt også Jan Ole, og ikke Jens Ove Øgendahl, der spillede single guitar på den plade, "The Jesters" indspillede i 1967.
Desuden er Jan Ole, sÃ¥ vidt jeg ved, den eneste med tilknytning til 60’er musikken i Grenaa som efterfølgende kom til at spille i landskendte bands. Han spillede blandt andet i "Lost Kids", "Henning Stærk Band", og sammen med "Billy Cross", og han har optrÃ¥dt pÃ¥ TV mange gange og har medvirket pÃ¥ mange plader.
Jeg hÃ¥ber med disse oplysninger at have været behjælpelig med at fÃ¥ de historiske kendsgerninger lidt mere pÃ¥ plads. Med kærlig hilsen og ønske om en god 60’er fest 24. februar til alle i Grenaa Anne Jensen "gammel" Grenaapige |