Torben Jensen er en fornuftig mand
Jeg var også til den minikonference om Kolindsund, men jeg kan ikke tilslutte mig, hvad Thøger Pauli skriver i sit læsebrev sidste uges udgave af i Grenaa Bladet.
Jeg tror, vi var flere, der blev glade, da vi hørte, at vores borgmester her i Norddjurs Kommune ikke er så opsat på at få en sø i Kolindsund, og godt for det. Jeg savnede nogle indlæg fra de borgere, som bor derude og bliver berørt af det. Skal deres holdninger slet ikke høres, eller er I for alle sammen?
Bliver det bare bestemt hen over hovedet på dem? Hvad med gårdene og husene derude, skal de bare oversvømmes? Jeg og andre, der er født og vokset op ved Nordkanalen i Kolindsund, vil være meget kede af at miste vores barndomshjem. Der er jo en rig og særpræget natur derude med bakker mod nord og fladt langt mod syd, det burde forblive bevaret.
Jeg tror og håber, at der er andre som mig, der mener det samme, og dermed det modsatte af hvad Kolindsunds såkaldte venner mener.
Med venlig hilsen Grethe Ovesen Krattet 304 8500 Grenaa |