Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Natlukning - en dårlig idé

Selv hér i ferietiden kommer der læserbreve fra socialdemokraten Kaj Møldrup Christensen, og i dag er det dén natlukning af visse apoteker, som også kommer til at ramme Grenå, der får ham til tasterne. Han skriver:

”Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen må have fået kuller midt i sommervarmen, når han uden videre vil lukke for betjeningen om natten på Sønderbros Apotek i Randers.

Det betyder en voldsom forringelse af trygheden i et område med ca. 120.000 indbyggere, som vil være henvist til at køre til Århus for at hente nødvendig medicin i forbindelse med sygdom i hjemmet.
Ordet forrykt, som borgmesteren i Randers bruger om sin partifælles handlemåde, er ikke spor for stærkt. At tvinge f.eks. forældre med et sygt barn til at køre op til 100 km ved nattetide for at få fat i medicin er udtryk for rekord i kynisk tankegang. Ministeren må simpelt hen bringes på andre og langt bedre tanker.

Han fortjener kun en storm af protester fra hele egnen, hvor mange borgere, læger og lokale politikere har reageret. Her er virkelig en vigtig sag at stå sammen om.

Lars Løkke Rasmussen skal ikke have lov til at vise endnu et trist eksempel på, at regeringen vil spare for enhver pris for at dele skattelettelser ud til dem, som bedst kan undvære flere penge i tegnebogen.

Hvis luknngen tvinges igennem til skade for hele områdets befolkning, må han stryge titlen sundhedsminister fra visitkortet.”

Skrevet af Kaj Møldrup Christensen (S) fra Stevnstrup, ex-borgmester i Langå, i Randers Amtsavis onsdag d. 2. juli

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam