En borger fra Mariager har gravet endnu en sag om en uforståelig udvisning af en flygtning til en usikker fremtid frem. Han har skrevet følgende direkte henvendelse til integrationsministeren:
”Ã…bent brev til integrationsminister Rikke Hvilshøj.
Noget må være gået galt i sagsbehandlingen af Mirsad Zairi fra Assens ved Mariager.
For det har da aldrig været dansk politik eller i Danmarks interesse, at vi skiller en far fra hans fire-årige datter og en mand fra hans syge kone. Hvornår er tvangsskilsmisse blevet dansk politik?
Hvilken interesse har vi i at sende en flygtning, der snart har været i Danmark i syv år, tilbage til en uvis fremtid og en serbisk militærdomstol, når samme person ifølge kommunens socialforvaltning er yderst vigtig for familiens trivsel og især datterens udvikling?
En sådan behandling krænker min retsbevidsthed og sårer min stolthed som dansker, da vi tidligere har været kendt for at hjælpe folk i nød.
Du citeres ofte for, at du har fuld tillid til Flygtningenævnets sagsbehandling; men intet system er ufejlbarligt. I sagen omkring Mirsad Zairi er det klart for enhver, som har sat sig ind i sagen, at enten er der begået fejl i sagsbehandlingen, eller også er Flygtningenævnets politiske grundlag forkert.
Jeg skal derfor opfordre dig til at gÃ¥ ind i sagen og hurtigst muligt bevillige Mirsad Zairi humanitær opholdtilladelse, sÃ¥ den stakkels families lidelser kan fÃ¥ en ende, og Mirsad kan fÃ¥ et arbejde og forsørge sin familie.”
|