Der har længe været en kraftig debat om, hvordan de kristelige fagforeninger lokker med lavere kontingent for at fÃ¥ folk til at droppe de fagforeninger, der kæmper for en fælles sag ved overenskomsterne. At dette afstedkommer kølighed pÃ¥ arbejdspladserne fra de organiserede er ikke nogen gÃ¥de og da slet ikke et brud pÃ¥ menneskerettighederne, som ”de kristelige” pÃ¥stÃ¥r. Det mener i alt fald Metal-formande i Randers, der skriver:
”Skal det nu ogsÃ¥ være forbudt med agitation? Hér under forhandlingerne om en ny overenskomst føler Kristelig Fagbevægelse sig Ã¥benbart foranlediget til at gÃ¥ i medierne, fordi en Gallup- undersøgelse, foreningen har betalt for, viser, at der pÃ¥ arbejdspladserne er medarbejdere, der "føler sig presset" til at stÃ¥ i LO-fagbevægelsen.
De kristelige går så vidt, at de påstår, at der er tale om krænkelse af menneskerettighederne, når de overenskomstbærende fagforenings- medlemmer på den enkelte arbejdsplads ikke ønsker at optræde som gode kolleger med de personer, der måtte have intentioner om at forlade det faglige fællesskab.
Tag nu fx den 6. ferieuge eller ferie-fridagene. Her er der tale om et resultat af overenskomstforhandlingerne i '98. Efter en urafstemning, hvor et flertal af medlemmerne stemte nej til forhandlingsresultatet, brugte Metals medlemmer 225 millioner kroner i konfliktunderstøttelse. Så kan man jo bare spørge, om det ikke er forståeligt, at kollegaer, der forlader det faglige fællesskab til fordel for at spare nogle få kroner hos fx de kristelige, får en kold skulder.
SÃ¥ uanset, at der ikke længere findes eksklusivaftaler, mÃ¥ de kristelige affinde sig med, at man pÃ¥ de enkelte organiserede arbejdspladser ikke ønsker at samarbejde med Kristelig Fagbevægelse og andre nassere. Ingen lov kan tvinge arbejdspladserne til at tage godt imod de uorganiserede.”
|