| En studerende fra Randers giver i det følgende udtryk for sine kraftige betænkeligheder ved det voldsomt stigende forbrug af lykkepiller i vores samfund:
”Det er sandt talt, at SSRI-præparater - ogsÃ¥ kaldet lykkepiller - kan redde liv i forbindelse med svære depressioner.
Det er også muligt, at depressioner i sig selv kan forårsage, at hjernens biokemi kommer så meget ud af balance, at den har brug for hjælp til at genoprette sin balance.
Det skal nok også passe, at der er nogle mennesker med en særlig sårbarhed i deres konstitution, der kan have gavn af et supplement i form af lykkepiller.
Når det så er sagt, vil jeg gerne stille mig yderst kritisk over for, at tilsyneladende rigtigt mange danskere har taget lykkepillerne til sig.
Nogle forskningsresultater peger på, at SSRI-præparaterne udover at afhjælpe tristhed og dæmpe angst, hos visse mennesker mindsker evnen til at føle glæde, sorg og vrede samt til at bekymre sig om andres følelser.
Det er hér, at min bekymring dukker op. For hvor mange forældre tager lykkepiller? Hvor stort er forbruget inden for pædagog- og lærerverdenen? Hvilke konsekvenser vil det få for børnene, hvis flere og flere voksne går rundt i en tilstand af følelsesmæssig affladning? Vil der i givet fald blive plads til at opleve rigtig glæde, ægte interesse, nærvær og empati i hjemmene? I institutionerne?
Hvad er der gået galt? Er den gal med måden, hvorpå SSRI-præparaterne bliver ordineret? Eller er den gal med vores liv og samfund i dag? Ét eller andet må der være gået galt, siden SSRI-præparaterne tilsyneladende ordineres i mange sammenhænge, hvor der ikke er tale om patologi.
Jeg hÃ¥ber, at jeg tager helt og aldeles fejl, nÃ¥r jeg tænker skræk-scenarier om børn, der gÃ¥r rundt i en verden fyldt med følelsesmæssigt affladede voksne – forældre som professionelle.”
| 
05/05 2023
