Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Statsministeren taler slet ikke om sit og regeringens ansvar for vores samfund?



Statsministeren taler slet ikke om sit og regeringens ansvar for vores samfund?

Statsministerens nytårstale var jo som forventet en masse positive ord om, hvordan det går i Danmark nu, og hvor gode skoler, børnehaver, plejehjem og sygehuse vi alle ønsker i vores samfund, ikke mindst regeringen. Hans bud var også klokkeklare, at alle skal lære at tage ansvar. Og der er jeg jo meget enig med ham, at børnene er forældrenes ansvar, de ældre skal familien også være noget for og sundheden er vores alles ansvar, men der er en lille detalje som vores statsminister lige glemte at nævne. Regeringen må også gerne tage ansvar, sjovt nok blev det ikke nævnt.

Hvis regeringen tog ansvar ville talen være helt anderledes. Så ville han være klar til at finde penge til folkeskolerne, så kommunerne har råd til at give alle børnene, de antal timer som undervisningsministeriet vejleder til.

Han ville være klar til at finde penge til mere kvalitet i pasningen af vores børn og i plejen til vores ældre og syge. Anders Fogh siger direkte i talen, at det er svært at give den kvalitet, fordi vi har mangel på arbejdskraft. Jamen, så var det jo lige netop, at han skulle sørge for at gøre arbejdsforholdene bedre, så flere havde lyst til at blive i faget, og måske flere havde lyst til at uddanne sig inden for det offentlige.

Kommunerne har taget ansvar. De har fundet en masse besparelser inden for disse bløde områder, da de ikke har haft andre muligheder. Samtidig har de kæmpet for at få regeringens kommunalreform godt på plads, så det hele helst skulle blive så godt som overhovedet muligt for borgerne efter januar 2007. Her kunne regeringen også tage ansvar. Hvis de sørgede for, at de penge, som den nye kommunalreform har kostet, også gik direkte til kommunerne, og kommunerne ikke selv skulle finde dem i deres budget via besparelser, så ville regeringen tage ansvar.

SÃ¥ vi siger alle i kor, ja vi vil gerne tage ansvar Hr. Statsminister, vil du?


Med venlig hilsen
Leif Lahn Jensen
Kandidat til posten
som socialdemokratisk
folketingskandidat
i Djurs Kredsen


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam